Mødedato: 18.11.2014, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Ansøgninger til Bydelspuljen november 2014

Amager Vest Lokaludvalg har modtaget 11 ansøgninger til Bydelspuljen til behandling den 18. november 2014.
Alle ansøgninger er blevet forbehandlet i de relevante arbejdsgrupper.

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,

1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af arbejdsgruppernes indstillinger, som fremgår nedenfor.


Arbejdsgrupperne indstiller:

A: at støtte Nisse-Battle Adventskalender, jf. arbejdsgruppen for kultur og fritids og arbejdsgruppen for børn og unges indstilling.

B: at støtte Jul på Bryggen, jf. arbejdsgrupperne for kultur og fritids og fysisk planlægnings indstilling.

C: at give delvis støtte til Inspirationstur for projektet: Fællesskab på Tværs på Motions- og Sansesti - her,  jf. arbejdsgruppen SOS' indstilling.

D: at støtte Julemarked på Sundbyvang, jf. arbejdsgruppen SOS' indstilling.

E: at støtte Red et liv, jf. arbejdsgruppen SOS' indstilling.

F: at træffe beslutning på baggrund af de samlede oplysninger vedr. Udstilling 100 % København - et kunst- og bydelsprojekt, jf. arbejdsgruppen for kultur og fritids indstilling.

G: at støtte Foldetelte til brug for torvelaug, lokaludvalg, lokale foreninger og kommunale institutioners m.v. udendørs arrangementer i bydelene (Amager Øst og Vest), jv. arbejdsgruppen for kultur og fritids indstilling. 

H: at støtte Underskoven (2015), jf. arbejdsgruppen for kultur og fritids og arbejdsgruppen for børn og unges indstilling.

I: at støtte Kulturforeningen Liv i Sundby, Forårsprogram 2015, jf. arbejdsgruppen for kultur og fritids indstilling. 

J: at støtte Amager Børnemusikfestival 2015, jf. arbejdsgruppen for kultur og fritids og og arbejdsgruppen for børn og unges indstilling. 

K: at træffe beslutning vedr. Little Ears (2015), jf. arbejdsgruppen for kultur og fritids og arbejdsgruppen for børn og unges indstillinger. 


Problemstilling

A. Nisse-battle adventskalender, (sagsnr.: 2014-0225842), ansøgt beløb 18.000 kr.

Ansøger
: Børne-Kulturpiloterne

Gennem et sjovt og kreativt workshopforløb med børn fra området laves en adventskaldender med live rollespil. I løbet af fire tirsdage introduceres og træner ca. 20 børn ml. 9 og 19 år rollespil og viser det afslutningsvis for andre børn, unge og forældre. 

Afholdelsesperiode: 4 tirsdage fra d.25. nov til d. 16. dec.
Sted: Af 4 arrangementer foregår tre på Solvang Bibliotek og det sidste på Solvang Centeret.
Samlet budget 18.000 kr. De lægger selv medarbejdertimer til.

Indstilling fra arbejdsgrupperne for kultur og fritid og børn og unge:
Arbejdsgrupperne indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Det er et opfindsomt projekt, der aktiverer børn på tværs af bydele og giver dem medbestemmelse.


B. Jul på Bryggen (sagsnr.: 2014-0225843), ansøgt beløb: 30.000 kr.

Ansøger:
Islands Brygge Handelsstandsforening

Formålet er at holde juletraditionen i hævd med julestemning i bydelen. Denne første weekend i december opdfordres alle forretninger til at holde åbent lørdag-søndag kl. 10-16, og at gøre lidt ekstra ud af julehygge for at tiltrække flere handlende via julegodter, tilbud og aktiviteter som mindre konkurrencer osv. Arrangement og de forskellige aktiviteter er koordineret med andre aktører; bl.a. kulturhuset, biblioteket og Hans Thausens Kirke. Thoros Spejderne deler pebernødder ud og sælger julekalendere, og dertil er der kor med julesange og skattejagt. Der annonceres i lokalavis på plakater, hjemmesider, via facebook mv.

Afholdelsesperiode: 6 og 7. dec. 2014
Sted: På Islands Brygge  - i forretninger og på gader
Samlet budget: 31.000 kr.   

Indstilling fra arbejdsgruppen for kultur og fritid og arbejdsgruppen for fysisk planlægning:
Arbejdsgrupperne indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Det er positivt for bydelen, at der er skabt en god tradition, som institutioner, butikker og iværksættere samarbejder om. Projektet er et bredt, lokalt forankret og netværksskabende initiativ på Islands Brygge.  


C. Inspirationstur for projektet: Fællesskab på Tværs på Motions- og Sansesti - her (sagsnr.: 2014-0225833), ansøgt beløb:  22.000 kr.

Ansøger:
Amager Seniorklub, Center Paletten.

Ideen med denne tur er at skabe en oplevelse om "Ligeværdigt fællesskab på tur" og dertil at deltagerne måske også inspireres til at indgå i projektet de næste 3-4 år. Formålet er at give nærområdets borgere mulighed for at lære hinanden lidt bedre at kende og deltage i lettilgængelig hverdagsmotion, samvær og rekreation. Det er en oplevelse for alle sanser, uanst alder og evt. handicap. Aktiviteten består i en fælles bustur til Sverige og Nordsjælland for at opleve "Fællesskab på tværs af Motions- og Sansesti". Målgruppen er primært Amager Senioklubbnes medlemmer og Center Palettens udviklingshæmmede voksne beboere og andre borgere i nærområdet. Bussen forventes at rumme op til 50 personer. 

Afholdelsesperiode: 20.nov. 2014.
Sted: Bustur i Nordsjæland og Sverige for brugere og frivillige i Center Paletten og Amager Seniorklub.
Samlet budget:  22.000 kr.

Indstilling fra arbejdsgruppen SOS:
Arbejdsgruppen SOS indstiller en delvis bevilling på 13.250 kr. Arbejdsgruppen finder, at det er et relevant projekt med gode netværksmuligheder, men at det er mest rimeligt, at lokaludvalget støtter bustur og guide, men ikke forplejning.


D. Julemarked på Sundbyvang (sagsnr.: 2014-0225822), ansøgt beløb: 30.000 kr.

Ansøger:
Center Paletten

Traditionen tro afholdes det 34. julemarked for handicappede på Sundbyvang lørdag d.29. nov. 2014. Det foregår i et samarbejde mellem flere parter; værksteder, dagscentre, bosteder og andre tilbud for udviklingshæmmede. Stadig flere borgere fra lokalområdet og København deltager også. I år forventes ca. 2000 personer at indgå. Arrangementet har udover social værdi for handicappede, pårørende og andre, også værdi som inklusionsprojekt. Der vil være musik og gøgl, og salg af diverse ting, produceret i løbet af året.

Afholdelsesperiode: 29. nov. 2014
Sted: Fussingsvej 17, 2300 Kbh S.
Samlet budget:   33.500 kr.

Indstilling fra arbejdsgruppen SOS:
Arbejdsgruppen SOS indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Projektet er et godt formål, der støtter de svageste grupper i samfundet og skaber netværk i lokalområdet. Arbejdsgruppen bemærker, at Socialforvaltningen tidligere selv har finansieret julemarkedet og beklager, at dette ikke længere bliver prioriteret.


E. "Red et liv" (sagsnr.: 2014-0225827), ansøgt beløb: 29.999 kr.

Ansøger:
Daghøjskolen Peder Lykke Centret for førtids- og folkepensionister samt efterlønnere i København

Ønsket er at kunne yde livreddende førstehjælp ved køb en særlig hjertestarter til 32.000 kr. Den vil modsat andre kunne bruges flere gange og være omfattet af servicetjek efter brug. Formålet er at øge antallet af mennesker som kan gribe ind og reddel liv ved hjælpe af hjertestarter. Ved at afholde en åben og velannonceret reception vil det øge kendskabet til hjernestarteren. For interesserede forventes der at blive afholdt kursus, hvor man kan lære om apparatets brug.

Afholdelsesperiode: 3. dec. 2014.
Sted: Peder Lykkesvej 63, 2300 Kbh. S.
Samlet budget:   33.500 kr.

Indstilling fra arbejdsgruppen SOS:
Arbejdsgruppen SOS indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Der er et reelt behov, og en hjertestarter vil virke tryghedsskabende og vil kunne komme mange til gode.


F. Udstilling 100 % København - et kunst- og bydelsprojekt (sagsnr.: 2014-0225856), ansøgt beløb: 10.000 kr.

Ansøger:
Foreningen 100 % København

Der ansøges om midler til 100 portrætter og citater på op til 10 udvalgte husmure i bydelen. De indgår som del af en 30-dages vandreudstilling, hvor de 100 portrætter vises tre dage i hver bydel. Ideen bag konceptet er at kortlæggge, hvad københavnsk identitet består af: De 100 borgerprotrætter repræsenterer bydelen statistisk og sætter dermed fokus på de forskellige borgres aktuelle sociale og politiske forhold. Målet er ifølge ansøgningen, "at Københavns borgere vil kunne opleve deres medborgeres historier og synspunkter og forhåbentlig reflektere over de mange vedkommende udsagn, samt tage stilling til deres egne standpunker". Portrætterne udstilles de også i kulturhuse og biblioteker. På Københavns Museeum kører samtidigt en mere uddybende udstilling om hvert af portrætterne, og her vil der afholdes debataftener med afsæt i temaer fra portrætterne. 

Afholdelsesperiode: 15. nov. - 31. dec. 2014
Sted: I Københavns 10 bydele med 3 dage per bydel samt en udstilling i det lokale kulturhus eller bibliotek
Samlet budget:   185.000 kr.

Indstilling fra arbejdsgruppen for kultur og fritid:
Arbejdsgruppen for kultur og fritid har stillet ansøger en række opklarende spørgsmål angående tidspunkt for afholdelse af udgifter, hvilke lokaludvalg, der er søgt støtte fra, og andelen af borgere fra Amager Vest, som indgår i udstillingen. Lokaludvalget bedes tage stilling til ansøgningen på baggrund af de samlede oplysninger.


G. Foldetelte til brug for torvelaug, lokaludvalg, lokale foreninger og kommunale institutioners m.v. udendørs arrangementer i bydelene (Amager Øst og Vest) (sagsnr.: 2014-0225847), ansøgt beløb: 21.623 kr.

Ansøger: Torvelauget for Lørdage på Musiktorvet

Torvelauget har tidligere fået bevilget støtte til store telte på 3x6 meter fra de to lokaludvalg, men det har været svært for arrangørerne at håndtere de store telte, og derfor er alle telte pånær et skadede. der ansøges nu om mindre telte, der er nemme at slå op og transportere, og som kan sættes sammen, hvis der er brug for et større telt. 

Afholdelsesperiode: Løbende
Sted: Amager Øst og Vest
Samlet budget: 43.246 kr.

Indstilling fra arbejdsgruppen for kultur og fritid:
Arbejdsgruppen for kultur og fritid indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. De mindre telte vil være mere anvendelige, og teltene er nødvendige for forskellige aktørers netværksskabende aktiviteter i bydelen.


H. Underskoven (sagsnr.: 2014-0225811), ansøgt beløb: 10.000 kr.
 

Ansøger: Teater GLiMT

Aktiviteten er en forstilling for børn på skoler og fritidshjem i Amager Vest området samt for lokale familier, beboere og andre. Forestillingen handler om en ung piges indre og ydre fudfordringer og hendes udvikling som menneske. Publikum drages med hende ind i et magisk parallelunivers, hvor hun fortæller om sit liv og dets mange lag; og det at tage udfordringer op og ansvar på sig. Ved at spejle sig heri kan publikum overveje egne udforinger og finde svar. Støttes giver en unik oplevelse som udendørs, "site-specifik-teater", og bidrager til at der sker noget nyt i Amager Naturpark. Udover forstillinger for skoler afvikles 12 åbne forstillinger for familier og andre, dvs. fra Amager og hele København.

Afholdelsesperiode: 26. maj - 20 juni 2015
Sted: Vestamager Naturcenter / Pinseskoven i Amager Naturpark
Samlet budget: 623.000 kr.

Indstilling fra arbejdsgruppen for kultur og fritid og arbejdsgruppen for børn og unge:
Arbejdsgrupperne indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Forestillingen giver børn mulighed for at lære Fælleden at kende på en helt unik måde. Det kan være med til at sikre, at borgerne sætter pris på Fælleden og arbejder for at bevare den.


I. Kulturforeningen Liv i Sundby, Forårsprogram 2015 (sagsnr.: 2014-0225804), ansøgt beløb: 60.000 kr.


Ansøger:
Kulturforeningen Liv i Sundby

Støtten går til det samlede forårsprogram for 2015, der dækker alle aldersgrupper, og orienterer sig mod alle i egen bydelen,såvel som borgere i andre bydele. Arrangementerne laves er folk fra bydelen og af andre parter. Liv i Sundby ønsker at profilere bydelen positivt; videreformidle kulturelle arrangementer og skabe netværk i og på tværs af bydele. Ansøgningen omfatter en oplistning af ca. 20 aktiviteter, hvor flere forskellige parter indgår bl.a. Børne-kulturpiloterne, teater og musikforestilligner og foredrag med forfattere og andre. En lav deltagerpris tilstræbes, så flere kan være med.

Afholdelsesperiode: feb - juni 2015
Sted: Flere steder i Amager Vest.
Samlet budget:   106.260 kr.

Indstilling fra arbejdsgruppen for kultur og fritid:
Arbejdsgruppen for kultur og fritid indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Der er tale om et alsidigt program med helt nye, forskelligartede tilbud. Liv i Sundby er drevet af frivillige, lokalt forankret og inddrager og aktiverer forskellige aldersgrupper.  


J. Amager Børnemusikfestival 2015 (sagsnr.: 2014-0225798), ansøgt beløb: 66.700 kr.

Ansøgere:
Kulturhuset Islands Brygge, Solvang & Ørestad Biblioteker, Prismen, Bibliotekshuset, Kvarterhuset,
Børnekulturhus Ama’r og Teater ZeBU

For tredje år i træk samarbejdes der mellem flere parter om Børnemusik-festival på Amager i vinterferien. Målgruppen er 0-12 årige børn og deres voksne. Formålet er at give dem en sagsprøve på forskellige musikgenrer, og introducere dem til selv at udøve musik, og at inspirere til musikglæde og fælles musikoplevelser. Amagers børn og familier får med festivalen mulighed for at opleve musik af høj kvalitet i egen bydel. Adgangen til sådanne 'scener' er ellers vanskelig, men her vil være flere typer tilbud spredt på Amager. Dette foregår i samarbejde mellem institutioner fra både Amager Øst og Amager Vest, og virker dermed tværgående og netværksskabende. Deltagerprisen holdes lavt.

Afholdelsesperiode: I vinterferien; 7. 15. februar 2015
Sted: 8 forskellige steder på Amager; på biblioteker, i kvarter- og kulturhuse samt hos Teater Zebu og Prismen.
Samlet budget:   166.200

Indstilling fra arbejdsgruppen for kultur og fritid og børn og unge:
Arbejdsgrupperne indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Festivalen er et vigtigt tilbud til bydelens børn, som er i tråd med visionen for Musikøen Amager, og der er tale om et godt mix af aktiviteter i et lokalt forankret samarbejde mellem institutioner på tværs af Amager. Arbejdsgruppen for kultur og fritid opfordrer samtidig til, at festivalen fremover også søger støtte andre steder, end hos lokaludvalgene - fx fra Københavns Musikudvalg. Arbejdsgruppen har spurgt ind til, hvor mange musikere, der i alt optræder på festivalen, og ansøger har oplyst, at tallet er ca. 55-60 musikere.  


K. Little Ears (sagsnr.: 2014-0225788), ansøgt beløb: 30.000 kr.

Ansøger:
Børnejazzklubben

BørneJazzKlubben har med Little Ears lavet et 2-årigt projekt, hvis intention er at udvikle musikoplevelser for helt små børn, og dermed også at invitere til mere kvalitetsmusik for disse børn. Der ansøges om støtte til 4 arrangementer på et år. Formålet er at udvikle og styrke det meget begrænsede antal tilbud, som findes og således understøtte en stærkere og bredere musik-interesse hos børn og unge.Hvor populær-musik og underholdning gennem konkurrence sigter mod 'eneren' som vinder, fokuserer Little Ears' aktiviteter på musikken som et fælles element med leg, kreativitet og fællesskab.Tanken bag aktiviteterne er at inspirere til mere musikalitet og samhøringhed; dvs. musik som oplevelse og følelse, og som en kompetece, der også er en udtryksform, der kan inspirere og virke for livet. Ønsket er også at bringe forældre sammen i et netværk om musik med børn, som kan udvikles og skabe nye ideer, som BørneJazzKlubben kan tage op.

Afholdelsesperiode: 4 arr. i 2015; i marts, april, oktober og november.
Sted: Kulturhuset Islands Brygge
Samlet budget:   50.000 kr.

Indstilling fra arbejdsgruppen for kultur og fritid:
Arbejdsgruppen for kultur og fritid indstiller en delvis bevilling på 15.000 kr. Projektet er i tråd med visionen om Musikøen Amager, men arbejdsgruppen finder, at det er usikkert, hvor bredt projektet vil nå ud til bydelens børn. Arbejdsgruppen opfordrer til, at den planlagte evaluering efter de to første koncerter medtager deltagernes demografi, og at der evt. efterfølgende søges om støtte til de to øvrige koncerter. 

Indstilling fra arbejdsgruppen for børn og unge:  
Arbejdsgruppen for børn og unge indstiller et afslag. Arbejdsgruppen finder, at projektet mangler netværksorientering og lokal forankring. Arbejdsgruppen undrer sig over den lidt ensidige vægtning af koncerter, og så gerne et mere flerspektret tilbud til børnene.



___________________________________________________________

Løsning

Amager Vest Lokaludvalg drøfter og vedtager sine svar på baggrund af arbejdsgruppernes indstillinger for de enkelte ansøgninger.

Økonomi

Lokaludvalgets bevillinger til de enkelte ansøgere uddeles som underskudsgaranti fra Bydelspuljen, område 3707.

Beslutning

A: Indstillingen blev godkendt uden at komme til afstemning. Udvalget vedtog således at bevilge 18.000 kr. til projektet i 2014.

B: Indstillingen blev godkendt uden at komme til afstemning. Udvalget vedtog således at bevilge 31.000 kr. til projektet i 2014, og samtidig bede om det samlede regnskab for hele arrangementet, for at det bliver gennemsigtigt hvilke udgifter egenbetalingen dækker, som er sat til 20.000 kr.

C: Indstillingen blev godkendt uden at komme til afstemning. Udvalget vedtog således at bevilge 13.250 kr. til projektet i 2014,  til bustur og guide. 

D: Indstillingen blev godkendt uden at komme til afstemning. Udvalget vedtog således at bevilge 30.000 kr. til projektet i 2014, med begrundelsen: Projektet er et godt formål, der skaber netværk i lokalområdet. Arbejdsgruppen bemærker, at Socialforvaltningen tidligere selv har finansieret julemarkedet og beklager, at dette ikke længere bliver prioriteret.

E: Indstillingen kom til afstemning:

For: Lars Rimfalk Jensen, Bo Sand, Lasse Vogel Andersen, Ole Ullby, Jann Kuusisaari, André Just Vedgren, Berit Bro, Isak Korn, .

Imod: Arne Bjørn Nielsen, Pia Saaek, Peter Howalt Andersen, Peter Hess-Nielsen, Ulla Støvelbæk, Marianne Falck Orby, Kasper Thorup-Nielsen, Erhardt Franzen, Kresten Thomsen.

Blank: Niels Balling, Per Klougart Mortensen, Simon Holm Nielsen.

Med stemmetallet: 8 - 9 - 3 vedtog udvalget således at afvise ansøgningen med begrundelsen, at projektet ikke vurderes til at være en opgave for lokaludvalget, og at det ikke opfylder udvalgets støttekriterier. 

F: Ansøgningen kom til afstemning:

For: Kresten Thomsen

Imod: Lars Rimfalk Jensen, Lasse Vogel Andersen, Ole Ullby, André Just Vedgren, Arne Bjørn Nielsen, Peter Howalt Andersen, Peter Hess-Nielsen, Ulla Støvelbæk, Kasper Thorup-Nielsen, Erhardt Franzen, Niels Balling, Per Klougart Mortensen, Simon Holm Nielsen.

Blank: Bo Sand, Pia Saaek, Marianne Falck Orby, Jann Kuusisaari, Berit Bro, Isak Korn.

Med stemmetallet: 1 - 13 - 6 vedtog udvalget således af afvise ansøgningen med begrundelsen, at lokaludvalget vurderer, at det overordnede projekt allerede er gået i gang. Lokaludvalget finder ikke, at projektet i tilstrækkelig grad lever op til Bydelspuljens kriterier om at være lokalt forankret og netværksskabende, ligesom budgettet forekommer uigennemskueligt.

G: Ulla Støvelbæk erklærede sig inhabil og forlod lokalet under behandlingen af punktet. Indstillingen blev godkendt uden at komme til afstemning. Udvalget vedtog således at bevilge 21.623 kr. til projektet i 2014.

H: Indstillingen blev godkendt uden at komme til afstemning. Udvalget vedtog således at bevilge 10.000 kr. til projektet i 2015, såfremt lokaludvalget tildeles puljemidler til uddeling i 2015.

I: Niels Balling erklærede sig inhabil og forlod lokalet under behandling af punktet. 1. suppleant Inge Rasmussen deltog under behandlingen. Indstillingen blev godkendt uden at komme til afstemning. Udvalget vedtog således at bevilge 60.000 kr. til projektet i 2015, såfremt lokaludvalget tildeles puljemidler til uddeling i 2015.

J: Indstillingen blev godkendt uden at komme til afstemning. Udvalget vedtog således at bevilge 66.700 kr. til projektet i 2015, såfremt lokaludvalget tildeles puljemidler til uddeling i 2015.

K: Arbejdsgruppen for kultur og fritids indstilling kom til afstemning:

For: Lars Rimfalk Jensen, Lasse Vogel Andersen, Ole Ullby, André Just Vedgren, Arne Bjørn Nielsen, Peter Howalt Andersen,  Ulla Støvelbæk, Kasper Thorup-Nielsen, Erhardt Franzen, Niels Balling, Per Klougart Mortensen, Simon Holm Nielsen, Bo Sand, Marianne Falck Orby, Jann Kuusisaari, Isak Korn.

Imod: Pia Saaek, Berit Bro, Kresten Thomsen. 

Blank: Peter Hess-Nielsen.

Med stemmetallet: 16 - 3 - 1 vedtog udvalget en delvis bevilling på 15.000 kr. til projektet i 2015, såfremt lokaludvalget tildeles puljemidler til uddeling i 2015, i henhold til arbejdsgruppens indstilling. Såfremt ansøger fremsender den ønskede evaluering, hvor deltagernes demografi medtages, er lokaludvalget parate til behandle spørgmålet om støtte til de sidste koncerter beskrevet i ansøgningen.  
Til top