Meddelelser, eventuelt og afslutning
Indstilling og beslutning
1) at lokaludvalget tager meddelserne til efterretning.
Problemstilling
Meddelelser:
a) Deadline for anmodning og aflevering af bilag vedr. IT-refusion for 2014 den 12. december til udvalgssekretæren.
b) Deltagelse i Juleoptoget den 22. november kl. 16 -uddeling af lokaludvalgets flyer
c) Arbejdsgruppen for kultur og fritid har svaret på Sundheds- og Omsorgsforvaltningens efterlysning af gode idéer til at nedsætte københavnernes alkohol- og hashforbrug via 'Idéklinikken' (ide.kk.dk). Arbejdsgruppen har foreslåret, at antallet af alkoholbevillinger nedsættes - eller ikke stiger yderligere, fordi det, som det fremgår af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens videnspapir om alkohol, er dokumenteret, at udbudsregulerende indsatser mindsker alkoholforbruget.
d) Teknik- og Miljøforvaltningen igangsætter en ny Agenda21 plan for de næste 4 år og arbejdsgruppen for fysisk planlægning har udpeget Erhardt Franzen til at deltage i en evaluering af den nuværende Agenda 21 på vegne af lokaludvalget.
e) Orientering om administrativ afvisning af ansøgningen 'Miracle Kid', modtaget den 21. oktober 2014. Samme ansøgning blev tidligere i 2014 afvist af lokaludvalget. Arbejdsgrupperne Kultur og Fritid, SOS og Børn og Unge vurderede at ansøgningen omhandlede det samme projekt, som i den tidligere ansøgning. Derfor følges regulativet for lokaludvalg, der foreskriver at en sag kun undergives én behandling (§10, stk. 3).
Eventuelt
Beslutning
Hvis medlemmer ønsker IT-refusion for 2014 skal bilag for de afholdte udgifter sendes eller afleveres til udvalgssekretæren senest den 12. december 2014.
Lokaludvalget har fået lov at uddele et folkeoplysende postkort under årets juleoptog på Amagerbrogade den 22. november kl. 16. Ulla Støvelbæk og Isak Korn har meldt sig til gå med i optoget.
Lokaludvalget fik omdelt Torben Gleesborgs statusorientering om fornyelse af gadebelysningen i København. For bydelen vil der være aktiviteter efter sommeren 2015.
Lokaludvalget fik omdelt en tak og et resultatark vedr. Lysfesten i Remiseparken den 14. november, afholdt med Partnerskabet for Tryghed som medarrangør.
Herefter blev meddelelserne taget til efterretning.
Eventuelt:
I forbindelse med tryghedsanalysen, igangsat af arbejdsgruppen SOS, meddelte Jann Kuusisaari om en stavgangforenings-tur med projektet den 20. november kl. 19. Alle blev inviteret.
Isak Korn meddelte at årets julefrokost er på Peder Lykke Centret og forplejningen er klassisk julefrokost. Der sendes invitation ud til medlemmer og suppleanter. Julefrokosten afholdes i forlængelse af årets sidste ordinære møde den 16. december.
Herefter sluttede mødet kl. 21.25.