Mødedato: 18.11.2014, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Henvendelse vedr. Ørestad IF

Se alle bilag
Lokaludvalget skal drøfte en henvendelse vedr. faciliteter og vilkår for foreningsidrætten i Ørestad.

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at
1) lokaludvalget drøfter situationen for Ørestad IF, herunder forholder sig til om hvorvidt lokaludvalget vil gå yderligere ind i problematikken.

Problemstilling

Lokaludvalget modtag den 27. oktober en henvendelse fra en borger i Ørestad, Kasper Fabricius, der spørger om lokaludvalget er opmærksomme på at foreningen i øjeblikket oplever en række udfordringer med at få adgang til de lokale idrætsfaciliteter, samt at skabe og udvikle de nødvendige faciliteter til at rumme såvel de nuværende borgere, som de mange fremtidige beboere i Ørestad.

Formanden for Ørestad IF har efterfølgende sendt et oplæg givet til DGI Storkøbenhavns bestyrelse og Kultur- og Fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen, der beskriver Ørestad IFs udfordringer. 

  

Løsning

Lokaludvalget drøfter situationen for Ørestad IF, herunder forholder sig til om hvorvidt lokaludvalget vil gå yderligere ind i problematikken.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Henvendelsen blev drøftet og flere forslag og kommentarer blev frembragt. Lokaludvalget vedtog at gøre to ting:
a) reagere på den nuværende, akutte situation, fx overfor Borgerrepræsentationen og i pressen.
b) tage problematikken op i arbejdsgrupperne, som afsæt til at se mere bredt på behovet for idrætsfaciliteter og -arealer i bydelen, og på hvordan lokaludvalget kan arbejde på at forbedre situationen.
Til top