Mødedato: 18.11.2014, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Henvendelse fra Islands Brygge Lokalråd vedr. busbetjening af Islands Brygge

Se alle bilag
Lokaludvalget har modtaget en henvendelse fra Islands Brygge Lokalråd.

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at
1) lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar på baggrund af forslaget fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning.

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget en henvendelse fra Birger Petersen, der på vegne af Islands Brygges Lokalråd, ønsker at pege på nogle udfordringer med busbetjeningen af Islands Brygge.

Henvendelsen handler om, at Lokalrådet påpeger et problem med den nuværende busbetjening. Lokalrådet mener, at der allerede idag er mange bryggeboere, der ikke har en god nok forbindelse til Metro eller bus, hvilket vil forværres i takt med indflytning i de kommende boligbebyggelser i Islands Brygge Syd samt Nokken. 

Løsning

Arbejdsgruppen for fysisk planlægning behandlede henvendelsen på sit møde den 4. november og foreslår at Islands Brygges Lokalråd inviteres til et kommende fysisk plan-møde, for at gå i dialog og mere i dybden med hvad udfordringerne og behovene er.  

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden at komme til afstemning. Udvalget vedtog således at arbejdsgruppen for fysisk planlægning drøfter sagen videre med Islands Brygges Lokalråd.
Til top