Mødedato: 18.09.2018, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: Skulderklap 2018

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget drøfter, hvorvidt lokaludvalget ønkser at fortsætte traditionen med uddeling af Skulderklap-prisen samt den videre proces for dette.

Problemstilling

Lokaludvalget besluttede på sit møde d. 15. juni 2010 at indstifte en årlig pris, Skulderklappet på 25.000 kr. Prisen skal tildeles en modtager, der i særlig grad har bidraget til at skabe netværk imellem bydelens borgere og dermed også har været med til at gøre Amager Vest til et godt sted at bo for alle. Prisen skal bruges til at fortsætte det gode arbejde.

 Tidligere års vinder af SKULDERKLAPPET

2010 Aktivitetscenteret på Sundholm
2011 Ørestad Avis og Bybi
2012 Skovhjælperne 
2013 Bryggebladet
2014 Barnets Blå Hus
2015 Winni Nielsen, Gullfoss
2016 Ruth Lerche, Børnekulturpiloterne
2017 Marianne Pedersen, Rideskolen på Islands Brygge

Sekretariatet foreslår følgende procedure:  Der annonceres for prisen i lokalpressen samt på lokaludvalgets hjemmeside og på de sociale medier i september, oktober og november måned. De lokale amagerkanere skal i annoncerne opfordres til at indstille egnede kandidater til prisen. Fristen for at indstille kandidater er fredag d.30.november. Lokaludvalget forbeholder sig dog ret til også selv at indstille kandidater.

På lokaludvalgsmødet d.11. december skal lokaludvalget så stemme om de indkomne forslag. 

Løsning

at lokaludvalget drøfter, hvorvidt lokaludvalget ønkser at fortsætte traditionen med uddeling af Skulderklap-prisen samt den videre proces for dette.

Økonomi

En beslutning om fortsættelse af Skulderklapprisen indebærer en belastning af puljemidler på i alt 40.000 kr. - 15.000 kr. til annoncering i lokale medier samt 25.000 kr. til selve prisen.  

Videre proces

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top