Beslutning: lokaludvalgsmedlemmernes fravær til LU-møder på hjemmesiden
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalgsmedlemmernes fravær udstilles på lokaludvalgets hjemmeside.
Problemstilling
Der er generelt fint fremmøde til lokaludvalgsmøderne, men det viser sig desværre, at der er nogen medlemmer, der gentagne gange aflyser i sidste øjeblik eller slet ikke møder op til AVLU møderne.
Derfor foreslår formanden, at lokaludvalget hvert kvartal offentliggør en statistik over lokaludvalgsmedlemmernes fravær til lokaludvalgsmøderne. Deltagelse af suppleant regnes ikke som fravær, da det tilskynder til, at man som medlem melder forfald i god tid, så suppleanten kan nå at blive indkaldt.
Løsning
at lokaludvalgsmedlemmernes procentvise fravær udstilles på lokaludvalgets hjemmeside.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Aftales på mødet