Mødedato: 18.08.2015, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Forslag fra arbejdsgruppe om borgerinddragelse vedr. Kommuneplan15

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formand for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sin beslutning til lokaludvalgsmedlem André Just Vedgren.

Problemstilling

I forbindelse med at Kommuneplan 15 går i offentligt høring fra den 21. aug.-16. okt. foreslår arbejdsgruppen fysisk planlægning at afholde et borgerinddragende tiltag. Arbejdsgruppen oplever at borgerne i bydelen ikke kender til indholdet i en kommuneplan eller hvad den har af konsekvenser for hverdagen og bydelen. Derfor foreslår arbejdsgruppen at afholde en quiz om KP15, hvor man kan vinde en præmie. Quizzen afholdes både til Bryggens Fødselsdag den 5. september og til Lørdage på Musiktorvet den 12. september.

Der ansøges om 7.500 kr. der dækker udgifter til præmier, tryk af quizsedler og plancher og forplejning.

Løsning

Lokaludvalget drøfter og vedtager sin beslutning til lokaludvalgsmedlem André Just Vedgren.

Økonomi

Hvis lokaludvalget beslutter at bevilge et rammebeløb på 7.500 kr. afsættes beløbet som underskudsgaranti, område 3707.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning. Udvalget vedtog således, at bevilge 7.500 kr. til projektet. Lars Rimfalk Jensen opfordrede arbejdsgrupperne til at bidrage med quiz-spørgsmålene.  
Til top