Mødedato: 18.08.2015, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Lokaludvalgets budgetforslag til Budget16

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget gør status på og drøfter lokaludvalgets budgetforslag til Budget16 på baggrund af forslagene fra arbejdsgrupperne og tidligere behandling i lokaludvalget.

Problemstilling

I august måned behandler Borgerrepræsentationen næste års budget for Københavns Kommune. Gennem en målrettet indsats, håber lokaludvalget i fællesskab på at få opmærksomhed omkring prioriterede projekter, således at chancerne for at projekterne bliver en del af forhandlingerne forøges.

En forudsætning for at projekterne kan indgå i budgetforhandlingerne er, at de respektive forvaltninger udarbejder et budgetnotat. Forvaltningen gør normalt dette på forespørgsel fra et medlem af Borgerrepræsentationen. Det er derfor centralt at opnå tidlig politisk opmærksomhed, så budgetnotatet kan udarbejdes i tide til forhandlingerne.

Budgetforslag drøftet på lokaludvalgets møde den 16. juni 2015:

  • Børnekulturpiloterne. Tovholder: Ulla Støvelbæk, og Niels Balling som opbakning.
  • Bydelshus. Tovholder: Kresten Thomsen
  • Fodgængerovergang over Peder Lykkes Vej. Tovholder: Isak Korn og Margit Larsen som opbakning.
  • Udvidelse af Peder Lykke Skolen og grønt uderum. Tovholder: Berit Bro.  
  • Brosten ved Bryggebroen landing: Tovholder: Peter Hess-Nielsen.
  • Begrønning. Tovholder: Erhardt Franzen.

Løsning

At lokaludvalget gør status på og drøfter lokaludvalgets budgetforslag til Budget16 på baggrund af forslagene fra arbejdsgrupperne og tidligere behandling i lokaludvalget.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Lokaludvalg vedtog at fastholde alle budgetforslag. Sekretariatet samler alle tekster og sender ud til lokaludvalget, der kan arbejde videre politisk på at synliggøre projekterne for Borgerrepræsentationen, samt sender forslagene til Økonomiforvaltningen.
Til top