Mødedato: 18.06.2013, kl. 18:30
Mødested: Peder Lykke Centret, Peder Lykkes Vej 65
Ansøgning: Hamlet labyrint
Bente Vedel Larsen søger støtte til Hamlets Labyrint.
Indstilling og beslutning
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Bente Vedel Larsen på baggrund af indstillingen fra arbejdsgruppen for kultur og fritid.
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Bente Vedel Larsen på baggrund af indstillingen fra arbejdsgruppen for kultur og fritid.
Problemstilling
På vegne af Kulturforeningen Liv i Sundby/Børne-Kulturpiloterne søgte Bente Vedel Larsen den 18. maj 2013 om 68.000 kr i støtte til projektet Hamlet labyrint. Hamlet labyrint er en teater/sanse labyrint lavet af børn til andre børn. Projektet vil foregå i et nedlagt socialcenter i Urbanplanen. Omdrejningspunktet er et forløb over 9 uger med 14 workshops med børnene, med opstart den 27. august og med to afsluttende forestillinger/fremvisninger af den færdige labyrint torsdag den 10. oktober og lørdag den 12. oktober 2013. Målgruppen er børn og unge i alderen 10 – 16 år. Både piger og drenge fra de to nabobydele Ørestad og Urbanplanen. Det forventes, at 25 vil deltage i teater- og billedkunstforløbet, og ml. 400-450 vil besøge den afsluttende labyrint.
Projektet er et samarbejde mellem Børne-Kulturpiloterne, Partnerskabet i Urbanplanen, Fritidsklubben Remisen i Urbanplanen, Ørestad KKFO samt Solvang og Ørestad Biblioteker. Projektet handler om at skabe en anderledes fremstilling fra Shakespeares ”Hamlet”, hvor rammerne er et gammelt nedlagt socialcenter i Urbanplanen, omdannet til en labyrint, med børnenes bud på scener fra dramaet. Børnene vil arbejde med:
- At opbygge scener og lave kulisser (sammen med billedkunstner Maria Lau Krogh)
- At spille teater og arbejde med tekster (sammen med skuespiller Ruth Lerche)
- At arbejde med lys og lyd (sammen Hannah Anbert og studerende fra Statens Teaterskoles lys- og lyd linje)
Alle rum kædes sammen til en labyrint, hvor venner og familie afslutningsvis bydes velkommen. Projektet har fokus på at fremme dialogen, både børn og børn imellem, men også på tværs af etnicitet og bydele.

Løsning
Arbejdsgruppen for kultur og fritid behandlede ansøgningen på sit møde den 6.juni 2013 og indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Projektet er forankret i en bred vifte af lokale institutioner. Projektet skaber netværk på tværs af Ørestad og Urbanplanen og medvirker til at skabe en fælles identitetsfølelse i mellem de to områder.
Økonomi
Beløbet anvises fra lokaludvalgets puljemidler, område 3107.
Ekskl. moms: 68.000 kr.
Ekskl. moms: 68.000 kr.
Beslutning
Niels Balling erklærede sig inhabil og forlod mødet under behandlingen af punktet. Suppleant Inge Rasmussen deltog i behandlingen af punktet.
Indstillingen blev godkendt uden at komme til afstemning. Udvalget vedtog således at bevilge 68.000 kr. til projektet.
Indstillingen blev godkendt uden at komme til afstemning. Udvalget vedtog således at bevilge 68.000 kr. til projektet.