Mødedato: 18.06.2013, kl. 18:30
Mødested: Peder Lykke Centret, Peder Lykkes Vej 65

Medlemsforslag vedr. sti i den gamle jernbanetracé i Halfdansgade

Se alle bilag
Medlem Arne Bjørn Nielsen stiller forslag om skiltning på låger til jernbanetracé ved Halfdansgade

Indstilling og beslutning

Formand for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1. At lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Arne Bjørn på baggrund af indstilllingen fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning

Problemstilling

Medlem af Amager Vest Lokaludvalg Arne Bjørn Nielsen søger støtte til skiltning indtil stien ved mellem Sturlasgade og Halfdansgade i det gamle banetracé.

Børne- og Ungdomsforvaltningen købte det tidligere jernbanetracé af By & Havn i november 2008 og ønskede at indrette det til en fælles legeplads, der forbandt de eksisterende legepladser, knyttet til de to børneinstitutioner Snorretoppen og Bryggen op ad banetracéet, med hinanden og samtidigt fastholde området som sti. Københavns Kommune har tradition for, at kommunens dagsinstitutionslegepladser uden for daginstitutioners åbningstid er åben for borgerne, så de kan anvendes i længere tid til gavn for københavnerne. I 2009 præsenterede lokaludvalget et alternativt forslag til det foreslåede lokalplantillæg, der tilgodeså de lokale behov for en styrket forbindelsen mellem det nybyggede Havnestaden og det nordlige Islands Brygge. Teknik- og Miljøforvaltningen  gjorde brug af den lokale viden, som vi præsenterede for dem og indgik et kompromis med Børne- og Ungeforvaltningen omkring stiforbindelsen, hvilket resulterede i det reviderede tillæg, der kom i supplerede høring i starten af 2010. I det revidere tillæg var lokaludvalgets foreslåede tværsti fra Snorregade til den bagvedliggende sti på jernbanetraceen en del af planen.

Da den revidere lokalplan 205 med tillæg blev vedtaget i Borgerrepræsentationen den 15. april 2010 forventede både vi i lokaludvalget og beboerne på Islands Brygge derfor, at denne løsning ville blive til virkelighed. I dag juni 2013 er stien og legepladsen etableret, men lågerne indtil stiener aflåst efter institutionernes lukketid. Imod både Børne og Ungeforvaltningen og lokalplanens intention.

Medlem Arne Bjørn stiller forslag om at etablere skilte med påskiften: Parken er din, uden for institutionernes åbningstider. Der søges et beløb på 6.900,- til etablering og opsætning af skilte på de aflåste låger til den offentlige sti.

Løsning

Arbejdsgruppen for fysisk planlægning har på sit møde den 04. juni drøftet ansøgningen og indstiller at det ansøgte beløb bevilges. Projektet ønsker at få Børne- og Ungeforvaltningen samt Center for Bydesign i dialog om deres oprindelige intentioner om en offentlig sti og legeplads åbent for alle efter institutions tid. Projektet vil få gavn for Islands Brygges lokalbefolkning.

Økonomi

Beløbet anvises fra lokaludvalgets puljemidler, område 3107. Beløb ekskl.moms: 6.900 kr.

Beslutning

Arne Bjørn Nielsen stillede et ændringsforslag om at forhøje det ansøgte beløb til 9.200 kr. for at kunne et skilt mere i projektet.

Indstillingen og ændringsforslaget blev godkendt uden at komme til afstemning. Udvalget vedtog således at bevilge 9.200 kr. til projektet.
Til top