Mødedato: 18.06.2013, kl. 18:30
Mødested: Peder Lykke Centret, Peder Lykkes Vej 65
Ansøgning: Drengeklubben i Gyldenrisparken
Claes Alexander Plambech søger støtte til Drengeklubben i Gyldenrisparken.
Indstilling og beslutning
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Claes Alexander Plambech på baggrund af indstillingen fra arbejdsgruppen for det sociale område.

Problemstilling
Claes Alexander Plambech søgte den 27. maj 2013 om 23.500 kr i støtte til Drengeklubben i Gyldenrisparken. Drengeklubben er et tilbud til alle drenge i 4-6.klasse, som bor i Gyldenrisparken på Amager. Klubben hører til i Pavillionen i Gyldenrisparken og er oprettet af en gruppe frivillige i samarbejde med Frivillignet, under Dansk Flygtningehjælp og den lokale beboerforening. Målet er efter sommerferien at have 9-12 drenge i klubben hver uge.
Klubbens målsætning er at skabe et frirum for drengene hver uge, og at tilbyde dem forskellige aktiviteter i og ude af de lokaler, som lånes af beboerforeningen. Aktiviteterne og samværet skal bidrage til, at drengene får kendskab til forskellige tilbud og netværksmuligheder, og at de føler sig inkluderet og på længere sigt ønsker at tage aktiv del i samfundet.
Aktiviteterne der søges støtte til er eksempelvis: udflugter til svømmehal, Den Blå Planet, kanotur, klatrevæg, kanalrundfart, Eksperimentarium, Amagermuseet og besøg hos andre drengeklubber i København.
Samarbejdet med Frivllignet har holdt klubben økonomisk flydende i opstartsfasen - herefter skal klubben selv sørge for finansiering. Drengeklubben er derfor ved at blive oprettet som en selvstændig forening, der dog stadig vil bibeholde en samarbejdsaftale med Frivillignet.

Løsning
Arbejdsgruppen for det sociale område behandlede ansøgningen på sit møde den 6. juni 2013 og indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Klubben er åben og projektet er netværksskabende for de deltagende unge, der indbydes til at tage aktiv del i deres bydel.
Økonomi
Beløbet anvises fra lokaludvalgets puljemidler, område 3107.
Beløb ekskl. moms: 23.500 kr.
Beløb ekskl. moms: 23.500 kr.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt uden at komme til afstemning. Udvalget vedtog således at bevilge 23.500 kr. til projektet.