Mødedato: 18.06.2013, kl. 18:30
Mødested: Peder Lykke Centret, Peder Lykkes Vej 65

Ansøgning: Pige- og kvindefestival på Amager

Amager Healthy Girls søger støtte til Pige- og kvindefestival på Amager.

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Amager Healthy Girls på baggrund af indstillingen fra arbejdsgruppen for det sociale område og kultur og fritid.

Problemstilling

Amager Healthy Girls søgte den 24. maj 2013 om 25.000 kr. i støtte til 'Pige- og kvindefestival på Amager'. Festivalen finder sted den 24. august 2013 på Peder Lykke Skolen. Festivalen henvender sig til alle piger og kvinder fra 6 år og opefter - primært fra Amager.

Formålet er at præsentere fritids-, kultur- og sundhedstilbud for piger og kvinder på Amager, således at flere efterfølgende vil benytte tilbudene. Desuden er sigtet også at skabe netværk og fællesskaber mellem piger og kvinder på tværs af generationer, etnicitet, kulturel baggrund og sociale ressourcer. Festivalen vil ligeledes åbne op for et større samarbejde med lokale aktører og projekter, hvilket vil skabe mulighed for lokal forankring og videre arbejde med piger og kvinder på Amager. Alt udvikling og planlægning sker på frivillig basis. Der søges penge til selve afholdelsen.

Til festivalen vil alle de besøgende blive præsenteret for en række af foreningstilbud til piger og kvinder samt andre former for sundhedstilbud (motion og kost). Rekruttering af deltagere til festivalen sker via: annoncering i bl.a. lokalaviser, flyers i postkasser og plakater, skolebesøg m.m..

Foreningen samarbejder med en bred vifte af lokale aktører, der deltager med aktiviteter eller som frivillige (se bilag).

Løsning

Arbejdsgruppen for det sociale område og kultur og fritid behandlede ansøgningen på deres møder den 6. juni 2013 og indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Projektet har en høj grad af frivillig arbejdskraft, er netværksskabende og medvirker til en fælles identitetsfølelse for de deltagende.

Økonomi

Beløbet anvises fra lokaludvalgets puljemidler, område 3107.
Ekskl. moms: 25.000 kr.

Beslutning

Indstillingen kom til afstemning.

For: Isak Korn, André Just Vedgren, Erhardt Franzen, Kresten Thomsen, Eleonora Lewandowski, Berit Bro, Hans-Henrik Sass Mønsted, Peter Hess-Nielsen, Helle Jønch, Lars Rimfalk Jensen, Anders Bo Nielsen, Per Klougart Mortensen, Niels Balling, Arne Bjørn Nielsen, Margit Møldrup, Ole Ullby.

Imod: Fini Sickinger.

Blank: Tom Fuglevig.

Med stemmetallet 16 - 1 - 1 vedtog udvalget således at bevilge 25.000 kr. til projektet.

Til top