Mødedato: 18.06.2013, kl. 18:30
Mødested: Peder Lykke Centret, Peder Lykkes Vej 65

Ansøgning: Amager Musikfestival

Niels Henrik Jessen søger støtte til Amager Musikfestival.

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Niels Henrik Jessen på baggrund af indstillingen fra arbejdsgruppen for kultur og fritid.

Problemstilling

På vegne af festivaludvalget for Amager Musikfestival søgte Niels Henrik Jessen den 21. maj 2013 om 5.000 kr i støtte til Amager Musikfestival. Festivalen afholdes i perioden 15/9 - 29/9 2013. Koncerterne er gratis og åben for alle. Der forventes et deltagerantal på 50 personer pr. koncert.

Festivalen afholdes som en koncertrække på 13 koncerter i 13 forskellige kirker på Amager: 8 kirker i Københavns Kommune, 4 kirker i Tårnby Kommune og 1 kirke i Dragør kommune. Ønsket er, at give Amagers befolkning lejlighed til at komme til koncert i deres kirker. 

Der er yderligere søgt støtte i Tårnby Kommune (6.000 kr bevilget), Dragør Kommune, Københavns Kommune Musikudvalg, Nordea Fonden, Haastrup Viigs Fond og Amager Øst Lokaludvalg.  

Løsning

Arbejdsgruppen for kultur og fritid behandlede ansøgningen på deres møde den 6.juni 2013 og indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Projektet understøtter lokaludvalgets eget projekt Musikøen Amager ved at give bydelens borgere mulighed for at få musikalske oplevelser i deres lokalområde.  

Økonomi

Beløbet anvises fra lokaludvalgets puljemidler, område 3107.
Beløb ekskl. moms: 5.000 kr.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden at komme til afstemning. Udvalget vedtog således at bevilge 5.000 kr. til projektet.
Til top