Beslutning vedr. afsættelse af midler til forskønnelsespris
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget bevilger 30.000 kr. til forskønnelsesprisen inkl. kommunikation.
Problemstilling
Lokaludvalget besluttede den 19.4.2016 at indstifte en ny forskønnelsespris. I 2016 fik forskønnelsesprisen kun to ansøgere. Begge ansøgere fik tildelt prisen på hver 5.000 kr.
Indstiftelsen af prisen er et forsøg på at samle og synliggøre Amager Vest og vil danne nye veje for samarbejde, inspiration og ikke mindst god omtale af bydelen.
Formål:
Formålet med prisen er, at opfordre og inspirere borgere i Amager Vest til at forskønne deres egne fælles områder, byrum, legeplads og facader. Foruden at skabe grobund for, at borgerne aktivt er med til at forme deres lokalområde til det bedre og derigennem øge ejerskab, afstedkommer prisen også gode muligheder for at skabe mere opmærksomhed om Amager Vest og i den grad også om lokaludvalgets arbejde.
Koncept
Prisen gives til mindre byrumsprojekter eller facader i Amager Vest, som tydeligt har ændret et byrum, plads eller areal til det bedre. Prisen tilgodeser projekter, som samler folk, skaber bedre naboskab, inspirerer, forskønner området eller inviterer til ophold. Arealet skal være offentligt tilgængeligt og gerne synligt fra gaden. Vinderprojektet støttes med 10.000 kr.
Sekretariatet foreslår, at der afsættes 10.000 kr. til selve prisen og 20.000 kr. til kommunikation vedr. prisen med det formål at få flere ansøgere. Der videre forløb aftales i regi af arbejdsgruppen bag forskønnelsesprisen.
Løsning
At lokaludvalget bevilger 30.000 kr. til forskønnelsesprisen inkl. kommunikation.
Økonomi
Indstillingen belaster bydelspuljen med 30.000 kr.
Videre proces
Beslutning
Indstillingen er godkendt
Arbejdsgruppen for forskønnelsesprisen er:
Peter Hess- Nielsen
Robert Nielsen
Marianne Falk Orby
Og Pia Saaek tilbydes at fortsætte sit arbejde i gruppen.