Bydelspuljen den 18. april 2017
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af arbejdsgruppernes indstillinger, som fremgår nedenfor.
Arbejdsgrupperne indstiller:
A: at træffe afgørelse vedrørende Tietgen Festival, jf. indstillingerne fra arbejdsgrupperne for Kultur og Fritid samt Fysisk planlægning og miljø.
B: at give støtte til Netværk på tværs af generationer, jf. indstillingen fra arbejdsgruppen for Social, omsorg og sundhed
C: at give delvist støtte til GrillTennis-turnering jf. indstillingen fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid
D: at give støtte til International markedsdag på Peder Lykke Centret, jf. indstillingen fra arbejdsgrupperne for Social, omsorg og sundhed samt Kutlur og fritid
E: at give støtte til SkoleBasket på Amager, jf. indstillingerne fra arbejdsgruppen for Børn og unge.
F: at træffe afgørelse vedrørende Futsal for Amager Ungdom, jf. indstillingerne fra arbejdsgrupperne for Børn og unge samt Social, omsorg og sundhed.
G: at give støtte til Svedig sommer 2017, jf. indstillingen fra arbejdsgrupperne for Børn og unge samt Kultur og fritid
H: at give støtte til Buster på Ama’r 2017, jf. indstillingerne fra arbejdsgrupperne for Børn og unge samt Kultur og fritid.
I: at træffe afgørelse vedrørende Tigertræning, jf. indstillingerne fra arbejdsgrupperne for Børn og unge samt Kultur og fritid.
J: at give støtte til Fodbold & fællesskab i Kornblomstparken, jf. indstillingerne fra arbejdsgrupperne for Børn og unge samt Fysisk planlægning.
K: at give afslag til Skolevandringer, jf. indstillingen fra arbejdsgruppen for Børn og unge.
L: at give afslag til Afrikansk trommedans, jf. indstillingen fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid.
M: at give støtte til Visuelle fortællinger om Amager Fælled, jf. indstillingerne fra arbejdsgrupperne for Børn og unge samt Fysisk planlægning og miljø.
N: at give støtte til Forårsturnering i Remiseparken, jf. indstillingerne fra arbejdsgrupperne for Børn og unge samt Social, omsorg og Sundhed.
O: at give støtte til Overskud og bæredygtige lokalsamarbejder, jf. indstillingen fra arbejdsgruppen for Fysisk planlægning og miljø.
P: at give støtte til Lydanlæg til Folkering på Amager Fælled, jf. indstillingen fra arbejdsgruppen for Fysisk planlægning og miljø.
Q: at træffe afgørelse vedrørende Netværksskabende FerieCamp, jf. indstillingerne fra arbejdsgrupperne for Børn og unge samt Kultur og fritid.
R: at give støtte til På sporet af vikingerne, jf. indstillingen fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid.
S: at give afslag til Børnestemmer i Sundbyvester, jf. indstillingen fra arbejdsgruppen for Børn og unge.
T: at give afslag Projekt den aktive skole, jf. indstillingen fra arbejdsgruppen for Børn og unge.
Problemstilling
A: Tietgen Festival. Ansøgt beløb: 50.000kr. Sagsnummer: 2017-0125663
Tietgen Festival er en nystartet og årligt tilbagevendende festival. Ambitionen er at skabe en åben festival til glæde for hele lokalområdet. Ansøger ønsker at invitere til en kulturel og festlig endagsfestival: koncerter, events, faglige oplæg, mad og drikke.
Ansøger: Foreningen Tietgen festival
Afholdelsesperiode: 6. maj 2017
Sted: Rued Langgaards vej 10-18, 2300 KBH S
Samlet budget: 225.000kr
Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid:
Arbejdsgruppen indstiller, at støtte festivalens åbne/gratis del med 10.000kr. Gruppen finder det positivt at det fra kl. 10-16 er åbent for offentligheden og derfor netværksskabende. I dette tidsrum er der desuden varierende indslag for alle ældre.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Fysisk planlægning og miljø:
Arbejdsgruppen indstiller, at beløbet ikke bevilliges, da det er en fest udelukkende for kollegiet, og der ikke er betydelige intentioner om at inviterer borgerne i Ørestad Nord inden for. Arbejdsgruppen mener ikke, at festivalen hverken er netværksskabende eller lokal forankret, da fx de omkringliggende grundejerforeninger ikke engang er blevet inviteret eller involveret.
B: Netværk på tværs af generationer. Ansøgt beløb: 12.000kr. Sagsnummer: 2017-0125978
Netværk på tværs af generationer består af fællesspisning for udvalgte beboere på Bikuben Kollegiet og seniorer fra Amager Vest. Fællesspisningen går i sin enkelthed ud på, at beboerne på Bikuben Kollegiet og seniorer fra Amager Vest laver mad sammen. Efter madlavningen indtages maden sammen, mens der tales på kryds og tværs af bordet.
Ansøger: Marc Künkel Pedersen
Afholdelsesperiode: 5 gange i perioden 26. april – december 2017
Sted: Amagerfælledvej 50B, 2300 KBH S
Samlet budget: 16.200kr
Indstilling fra arbejdsgruppen for Social, omsorg og sundhed:
Arbejdsgruppen indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Projektet er et nyt initiativ, der skaber samhørighed og netværk på tværs af generationer.
C: GrillTennis-turnering. Ansøgt beløb: 17.500kr. Sagsnummer: 2017-0126130
GrillTennis er en sportsgren, hvor en række tomandshold kæmper mod hinanden, om at ramme en strandtennishold ned i en kop, der står i en kuglegrill. Sporten vandt i 2016 Dansk Arkitektur Centers komkurrence Let’s Play for bedste idé. For at deltage i turneringen kan man dukke op til de opvarmningsevents, der afholdes på Amager i ugerne op til stævnet.
Ansøger: GrillTennis-forbundet
Afholdelsesperiode: 4 lørdage fra maj - august
Sted: Amager Fælled, Kastrup, Amager Strandpark, Amager Centeret
Samlet budget: 55.000kr
Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid:
Arbejdsgruppen indstiller, at støtte projektet med 5.000kr, således at AVLU støtter den del der foregår i Amager Vest.
Arbejdsgruppen vil gerne have indflydelse på dato, i dialog med ansøger og Amager Fælled Venner.
Gruppen finder, at det er et positivt skævt arrangement, der ville kunne bruges i kampanjen Bevar Amager Fælled.D: International markedsdag på Peder Lykke Centret. Ansøgt beløb: 26.000kr. Sagsnummer: 2017-0127437
Ansøger ønsker at dyrke det gode naboskab og at være med til at ” bygge bro” til Urbanplanens borgere og andre interesseret i København S. Markedsdagen vil blandt andet byde på sang og bevægelse, konkurrencer og loppefund, mulighed for at få målt blodtryk og blodsukker, og mulighed for at tale med kommunale og private aktører. Peder Lykke Centret forventer et fremmøde på ca. 250 på dagen.
Ansøger: Kirsten Wahl /Peder Lykke Centret
Afholdelsesperiode: 24. maj
Sted: Peder Lykkes Vej 63-65
Samlet budget: 31.000kr.
Indstilling fra grupperne for Social, omsorg og sundhed og Kultur og fritid:
Grupperne indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Projektet fremmer integration og er åbent for offentligheden. Gruppen finder det positivt, at arrangementet dertil fungerer som rekruttering af frivillige til PLC. AVLU vil på dagen være repræsenteret af lokaludvalgsmedlem Steen Höier.
E: SkoleBasket på amager. Ansøgt beløb: 11.250kr. Sagsnummer: 2017-0127566
Projektet er en skoleturnering i basketball. Konceptet afholdes allerede i andre europæiske lande. Formålet er at give børnene nogle gode oplevelser med idræt. En del af de deltagende børn vil komme fra udsatte byområder. Det er gratis for børnene og indbefatter ikke transportforpligtelser for forældrene. Den lokale træning på skolen og i fritidsklubben handler om at give børnene en tryg og sjov oplevelse med basketball og en følelse af samvær. Målgruppen er skolebørn på 4-5. klassetrin. Mindst 375 børn fra Amager vil modtage basketballtræning i skolen i forbindelse med dette projekt, og 75 af dem vil komme ud at spille kampe.
Ansøger: Foreningen BørneBasket København
Afholdelsesperiode: maj og juni 2017
Sted: Skoler og fritidsklubber på Amager
Samlet budget: 50.000kr – holdtræning og stævneaktiviteter på Amager
Den samlede udgift for hele Danmark er 692.000kr
Indstilling fra gruppen for Børn og unge:
Arbejdsgruppen for børn og unge indstiller, at pengene bevilges, fordi projektet formår at aktivere 375 børn fra de udsatte boligområder på Amager og forhåbentlig kan være med til at give børnene varig interesse for foreningsliv og idræt.
F: Futsal for Amager Ungdom Ansøgt beløb: 30.000kr. Sagsnummer: 2017-0127676
Projektet beskrives som en kriminalpræventiv social indsats i lokalområdet. Formålet er at udvikle sporten i lokalområdet, samtidig med at uddanne rollemodeller, således at de kan tilegne sig personlige, sociale og faglige egenskaber indenfor eventafvikling. Ansøger har fokus på tæt samarbejde med relevante lokale aktører. På længere sigt er tanken, at disse aktiviteter bliver forankret i lokalområdet.
Ansøger: Street Society
Afholdelsesperiode: alle mandage 21. april-31.december 2017
Sted: Peder Lykke Skole + Udendørs Street Futsal
Samlet budget: 51.000kr
Indstilling fra gruppen for Børn og unge:
Arbejdsgruppen for børn og unge har spurgt ansøger, hvem der vil have ejerskab til det udstyr og redskaber som lokaludvalgets bydelspulje skal finansiere. Ansøger har efterfølgende svaret, at Street Society Amager vil få ejerskab til udstyret og redskaberne.
Indstilling fra gruppen for Social, omsorg og sundhed:
Arbejdsgruppen indstiller, at pengene bevilges. Den kriminalpræventive og dialogskabende indsats er vigtig. Projektet giver mulighed for udsatte børn og unge tilegne sig personlige, faglige og sociale egenskaber.
G : Svedig sommer. Ansøgt beløb: 30.000kr. Sagsnummer: 2017-0128628
Ansøgerne inviterer sit daglige publikum, og nye og gamle brugere til stranden. Alle daglige workshops og arrangementer flytter med og stranden bliver brugt til inspiration. Som et nyt tiltag, vil ansøger bruge en ladcykel, som et formidlingsværktøj, samt til forbindelse til Strandbiblioteket og Amager Strand Naturcenter.
Ansøger: Børnekulturhus Ama’r og Kvarterhuset
Afholdelsesperiode: 10.-30. juli, hverdag kl. 11-15/16
Sted: Amager starnd, Strand st. 3
Samlet budget: 130.000kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen for området Børn og unge:
Arbejdsgruppen for børn og unge indstiller, at pengene bevilges. Projektet er åben for mange børn og har de tidligere år været en succes. Børn på tværs af øst og vest Amager mødes og har glæde af de forskellige aktiviteter. Det er positivt, at projektet i år forsøger at tiltrække endnu flere børn.
Indstilling fra arbejdsgruppen for området Kultur og fritid:
Arbejdsgruppen indstiller, at pengene bevilges. Arbejdsgruppen opfordrer dog ansøger om at udvikle projektet, til næste sommer, således at dele af arrangementet flyttes til Amager Fælled, eller andre oplagte steder udover Amager Strand.
H : Buster på Ama’r 2017. Ansøgt beløb: 30.000kr. Sagsnummer: 2017-0128929
I 2016 fusionerede den daværende Buster filmfestival med CPH Pix, hvilket betyder, at festivalens publikum spænder fra børnehave til lukketid. Projektet på Amager har fundet sin styrke i at arbejde målrettet med programmet for børn og unge. Projektet indeholder medieworkshopsprogrammer for skoler i hverdagen, samt filmevents og workshops for børn og deres familier i weekenden.
Ansøger: PIX&BUSTER Filmfestival og Børnekulturhus Ama’r
Afholdelsesperiode: 28. september – 3. oktober
Sted: Øresundsvej 4, 6 og 8B, 2300 KBH S
Samlet budget: 131.800kr
Arbejdsgruppen for Børn og unge indstiller:
Arbejdsgruppen for børn og unge indstiller, at pengene bevilges. Der er tale om et ambitiøst projekt, hvor en bred skare af både lærere, skoler, familier og børn kan deltage i workshops og værksteder for at blive klogere filmmediet.
Arbejdsgruppen for Kultur og fritid indstiller:
Arbejdsgruppen indstiller, at pengene bevilges. Arbejdsgruppen opfordrer dog ansøger til at udvikle projektet, således at dele af arrangementet flyttes til Amager Vest.
I : Tigertræning. Ansøgt beløb: 7.000kr. Sagsnummer: 2017-0129116
Ansøger arrangerer leg og bevægelse for børnefamilier. Formålet er: 1) at motivere børn til at bevæge 2) at lære at passe godt på hinanden og sig selv. Efter træning kan man spise madpakker, tænde et bål og opleve de andre tilbud i amager Naturpark.
Ansøger: Amager Kultur og Naturpark amager
Afholdelsesperiode: kl. 10-11, 5 søndage i perioden 11. juni – 20. august
Sted: Vest Amager Naturcenter
Samlet budget: 22.500kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og unge:
Arbejdsgruppen for børn og unge indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Projektet er åbent for alle og med til at promovere naturen i Amager Vest overfor børn og voksne.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid:
Arbejdsgruppen indstiller, at ansøgningen drøftes i LU, da gruppen ikke kan nå til enighed.
J : Fodbold & fællesskab i Kornblomstparken. Ansøgt beløb: 7.000kr. Sagsnummer: 2017-0129210
Ansøger vil skifte det ca. 7 år gamle hegn omkring legepladsen. Hegnet bærer præg af, at det kun var bygget til midlertidigt brug. Ansøger vil udføre renoveringen i arbejdstiden og inddrage børn, der viser interesse for byggeriet. Dertil vil ansøger invitere alle i området til en arbejds-hygge-dag. Afslutningsvis inviteres en indvielses-turnering: En fodboldturnering på tværs af alder. Formålet med aktiviteten er at skabe samhørighed og fællesskab for områdets beboere.
Ansøger: Den bemandede legeplads i Kornblomstparken
Afholdelsesperiode: april til september 2017
Sted: Kornblomstparken, Øselsgade 5, 2300 KBH S
Samlet budget: 7.000kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Fysisk plan:
Arbejdsgruppen for fysisk plan indstiller, at beløbet bevilliges, fordi naboerne og de familier, som bruger stedet, inddrages i projektet og vil derigennem mødes på tværs, både under og efter arrangementet.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og unge:
Arbejdsgruppen for børn og unge indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Projektet er åbent for alle og parken er en vigtig del af lokalområdets tilbud for børn. Arbejdsgruppen finder det meget positivt, at opsætningen af hegnet gøres til en fælles aktivitet for områdets børn.
K : Skolevandringer. Ansøgt beløb: 22.500kr. Sagsnummer: 2017-0129366
Projektet er udendørs undervisning i Amager Vest: 10 guidede ture for lokale skoler og ungdomsuddannelser, læreworkshop, udvikling og udgivelse af lokalt funderet undervisningsmateriale for skolerne. Ansøger ønsker at bringe ny energi ind i undervisningen, og styrke elevernes forhold til deres lokale miljø. Projektet er primært rettet mod skoler og gymnasier i Amager Vest.
Ansøger: Byvandring.nu
Afholdelsesperiode: april - november
Sted: Turene går ad forud definerede ruter i bydelen.
Samlet budget: 37.500kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og unge:
Arbejdsgruppen for børn og unge indstiller et afslag. Arbejdsgruppen savner, at der på forhånd tages kontakt til skolerne, og at skolerne giver tilsagn til at deltage i projektet.
L : Afrikansk trommedans. Ansøgt beløb: 10.000kr. Sagsnummer: 2017-0129477
Ansøger ønsker at tilbyde afrikansk trommedans og at synge danske og afrikanske sange. Målet er at alle borgere kommer og har det sjovt med deres børn. Ansøger vil gøre en ekstra indsats for at tiltrække flygtningefamilier. Aktiviteten udføres af professionelle artister og undervisere.
Ansøger: MyHorizon
Afholdelsesperiode: d. 14., d. 21., og d. 28. maj
Sted: Legepladsen på Peder Lykkes Vej 71 (ansøger søger kommunen om tilladelse såfremt LU giver tilsagn)
Samlet budget: 10.000kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid:
Arbejdsgruppen indstiller et afslag. Gruppen savner, at ansøger har en lokal samarbejdspart.
M : Visuelle fortællinger om Naturpark Amager. Ansøgt beløb: 12.500kr. Sagsnummer: 2017-0130420
I samarbejde med anerkendte danske børnebogsillustratorer og lokale kunstnere vil ansøger sætte fokus på Naturpark Amager. Illustratorer og kunstnere vil i samarbejde med børn arbejde med fortællinger og illustrationskunst. Der vil blive afholdt i alt fire workshops med udgangspunkt i Naturpark Amager og dens muligheder.
Ansøger: BIBIANA Danmark
Afholdelsesperiode: 1. maj – 1. december 2017
Sted: Naturpark Amager + BIBIANA, Ørestads Boulevard 55B + Naturcenter Amager
Samlet budget: 50.000kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Fysisk plan:
Arbejdsgruppen indstiller, at beløbet bevilliges, da det er i overensstemmelse med planerne for Naturpark Amager og det kan være med til at danne endnu mere fællsskab om naturområderne. Projektet er desuden kædet sammen med andre tiltag om at passe på naturen. Projektet vil dertil også inddrage en stor gruppe mennesker, som gennem projektet vil mødes på kryds og tværs.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og unge:
Arbejdsgruppen for børn og unge indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Projektet profilerer naturpark Amager og lokale kunstnere i involverende aktiviteter, der er åbne for alle.
N : Forårsturnering i Remiseparken. Ansøgt beløb: 3.000kr. Sagsnummer: 2017-0130452
Initiativet til turneringen er taget af de unge rollemodeller fra Streetsport og forebyggende arbejde. Ansøger ønsker, at turneringen vil få flere børn og unge opmærksomme på at Streetsportprojektet eksisterer. Klubpædagoger og gadeplansmedarbejdere inviteres dels for at møde de unge, dels for at skabe ro og modvirke ballade.
Ansøger: Streetssport og Amager partnerskab for tryghed
Afholdelsesperiode: 5. maj
Sted: Tvillingebanen, Remiseparken
Samlet budget: 7.000kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og unge:
Arbejdsgruppen indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Projektet involverer en bred kreds af lokale aktører og er med til at understøtte en positiv udvikling i et af Amager Vests udsatte boligområder gennem streetsport. Arbejdet med rollemodellerne er med til at forankre projektet og give det varig effekt.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Social, omsorg og sundhed:
Arbejdsgruppen indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Projektet er forebyggende og det er positivt, at det er de unge rollemodeller, der er initiativtagere til turneringen.
O: Overskud og bæredygtige lokalsamarbejder. Ansøgt beløb: 35.000kr. Sagsnummer: 2017-0130471
Projektet er startskuddet til en nytænkende tilgang til det bæredygtige arbejde på Amager. Visionen er at gøre Amager til Københavns mest grønne og sociale bæredygtige bydel, gennem aktiv inddragelse af borgere og lokale virksomheder. Praktisk vil projektet reducere madspild ved at kanalisere overskudsfødevarer ind i en social produktion af færdigretter, der sælges til lokale detailhandler så disse kan opnå profit i stedet for tab på overskudsmad.
Ansøger: Claus Knudsen, Miljøpunkt Amager
Afholdelsesperiode: 1. maj – 31.juli 2017
Sted: Jemtelandsgade 3, 2300 KBH S
Samlet budget: 120.000kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Fysisk planlægning og miljø:
Arbejdsgruppen indstiller, at beløbet bevilliges. Det er arbejdsgruppens vurdering, at der er tale om et ikke-kommercielt projekt samt fordi målgruppen er socialt udsatte. Gruppen betragter projektet som et godt udviklingsprojekt.
Sekretariatets bemærkninger: BR-sekretariatet anbefaler, at der ikke gives støtte til projektet, idet støtten udfra forvaltningens vurdering, kan sidestilles med støtte til opstart af en privat virksomhed. Det understreges, at man i forvaltningen er opmærksom på problematikken vedr. socioøkonomiske virksomheder, og det behandles i forbindelse med serviceeftersynet.
P: Lydanlæg til Folkering 2 på Amager Fælled. Ansøgt beløb: 12.000kr. Sagsnummer: 2017-0130482
Ambitionen er, at slå en ring om hele Amager Fælled. Når kæden er sluttet fotograferes den fra luften. Afslutningsvis vil der være forskellige optræden.
Ansøger: Amager Fælleds Venner
Afholdelsesperiode: 7. maj 2017
Sted: Hele vejen rundt om Amager Fælled
Samlet budget: 28.000kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Fysisk planlægning og miljø:
Arbejdsgruppen indstiller, at beløbet bevilliges. Borgerne i Amager Vest vil møde hinanden, og andre fra andre bydele, med det til fælles, at de alle ønsker at bevare naturområdet. Derudover bakker arbejdsgruppen op om det frivillige arbejde som foreningen laver. Arbejdsgruppen mener i øvrigt at støtte til dette arrangement er i overensstemmelse med AVLU´s holdning til bevarelsen af Amager Fælled, samt i synk med en stor del af borgerne i Amager Vest.
Q: Netværksskabende FerieCamp . Ansøgt beløb: 60.000kr. Sagsnummer: 2017-0130489
Ansøger ønsker at danne et netværk centreret omkring en afrikansk kunstner, som Fabrikken for kunst får i residence. Kunstneren, Ruganzu Bruno Tusingwire fra Uganda, arbejder med at skabe legepladser og -redskaber af affald sammen med børn. Formålet er at ændre børnenes selvopfattelse fra forbrugere til producenter. Aktiviteten er et workshops-forløb med lokale børn, de børn og unge, der er brugere af den bemandede legeplads Kornblomstparken.
Ansøger: Fabrikken for Kunst og Design
Afholdelsesperiode: 12. juni – 14. juli 2017
Sted: Fabrikken for Kunst og Design, Kornblomsparken og Statens Museum for Kunst
Samlet budget: 130.000kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid:
Kulturgruppen indstiller et delvist tilsagn på 54.000kr, idet arbejdsgruppen ikke mener, at LU skal give støtte til ansøgers leje af sit eget lokale.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og unge:
Arbejdsgruppen for børn og unge indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Projektet giver børnene i et af Amager Vests udsatte boligområder en mulighed for at få en helt særlig kunstoplevelse. Arbejdet med at ændre børnenes selvopfattelse fra forbrugere til producenter, er med til at give projektet varig effekt.
R: På sporet af vikingerne. Ansøgt beløb: 40.000kr. Sagsnummer: 2017-0130497
Projektet indeholder koncerter, workshops samt åbne debatarrangementer under Copenhagen World Music Festival. Ansøger ønsker at sætte fokus på Nordisk verdens- og folkemusik og styrke formidlingen af musik og kultur, ikke mindst i forhold til børn og unge. Formålet er at styrke det generelle vidensniveau både blandt børn og voksne, dels om vores historie og hvordan den har påvirket os og gjort til dem vi er i dag.
Ansøger: Copenhagen World Music Festival
Afholdelsesperiode: 8. – 10. september 2017
Sted: Amager Kulturpunkt
Samlet budget: 302.300kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid:
Arbejdsgruppen indstiller, at beløbet bevilges.
Arbejdsgruppen har spurgt ansøger, hvor mange betalingskoncerter der er, er der gratis at deltage i workshops, hvordan får man fat i udsatte børn og unge, hvor mange frivillige er der?
S: Børnestemmer på tværs af Sundbyvester . Ansøgt beløb: 19.500kr. Sagsnummer: 2017-0130506
Ansøger ønsker at undersøge, hvad børn og unge har på hjertet, når de selv skal fortælle om deres bydel. Aktiviteten støtter børn og unge i at selv opdage de fortællinger, der ligger gemt hos gamle mennesker, tilflyttere, historiske begivenheder etc. Målet er at tre til fem børnereportere skal lave reportager som skal kunne høres og/eller sendes på facebook samt i lokalradioen.
Ansøger: Jacob Bjørklund
Afholdelsesperiode: 24. april – 30. maj 2017
Sted: Sundbyvester
Samlet budget: 35.500kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og unge:
Arbejdsgruppen for børn og unge indstiller et afslag. Arbejdsgruppen savner, at der på forhånd er taget kontakt til skolerne, og at skolerne giver tilsagn til at deltage i projektet. Desuden synes arbejdsgruppen, at involveringen af 3-5 børn er en meget lille gruppe set i forhold til projektets budget.
T: Den aktive skole. Ansøgt beløb: 30.000 kr. sagsnummer: 2017-0064324
Ansøger ønsker at søge støtte til et projekt, der har til formål at udvikle og virkeliggøre elevperspektiver for fremtidens skole via et forslag til udformning af skoledagen udviklet af eleverne selv i regi af foreningen Amar' Youngsters. Projektet søger finansiering til en evaluering af projektet, som tager udgangspunkt i elevernes oplevelser og med det formål at viden og de nye praksisperspektiver kan udvikles og udbredes til andre folkeskoler.
Ansøger: Amar´ Youngsters
Afholdelsesperiode: 15. maj – 19. maj 2017
Sted: Amager Fælled Skole
Samlet budget: 67.500kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og unge:
Arbejdsgruppen kan ikke anbefale en bevilling til Amar Youngsters, før vi har hørt hvilken form projektet har fået, hvilken fremtid projektet vil få og om skolen er med på, at der skal ekstern evaluering på.
Løsning
At lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af arbejdsgruppernes indstillinger.
Økonomi
Lokaludvalgets bevillinger til de enkelte ansøgere uddeles som underskudsgaranti fra Bydelspuljen.
Videre proces
Beslutning
A: Ansøgningen Tietgen Festival fik under afstemning tilsagn om støtte på 10.000 kr. med den begrundelse, at lokaludvalget gerne vil støtte den del af arrangementet, som er åbent for alle og derfor netværksskabende. Følgende stemte:
For: Anders Bo Nielsen, Kresten Thomsen, Jann Kuusisaari, Ulla Støvelbæk, Marianne Orby, , Naghma Parveen, , Steen Höier, Arne Bjørn Nielsen, Niels Balling, André Vedgren
Imod: Mads Soelgaard Nielsen, Erhardt Franzen, Tom Fuglevig, Peter Hess-Nielsen, Robert Nielsen
Undlod: Arne Mikkelsen, Hanne Schmidt
B: Ansøgningen Netværk på tværs af generationer fik tilsagn om støtte på 12.000 kr.
C: Ansøgningen GrillTennis-turnering fik under afstemning tilsagn om støtte på 5.000. med den begrundelse, at lokaludvalget ønsker støtter den del, der foregår i Amager Vest.
Følgende stemte:
For: Erhardt Franzen, Arne Mikkelsen, Anders Bo Nielsen, Kresten Thomsen, Jann Kuusisaari, Ulla Støvelbæk, Marianne Orby, Naghma Parveen, Peter Hess-Nielsen, Steen Höier, Arne Bjørn Nielsen, Niels Balling
Imod: Robert Nielsen, André Vedgren
Undlod: Hanne Schmidt, Mads Soelgaard Nielsen, Tom Fuglevig,
D: Ansøgningen International markedsdag på Peder Lykke Centret fik tilsagn om støtte på 26.000 kr.
E: Ansøgningen SkoleBasket på Amager fik tilsagn om støtte på 11.250 kr.
F: Ansøgningen Futsal for Amager Ungdom fik under afstemning tilsagn om støtte på 30.000 kr. Følgende stemte:
For: Mads Soelgaard Nielsen, Erhardt Franzen, Arne Mikkelsen, Anders Bo Nielsen, Kresten Thomsen, Jann Kuusisaari, Ulla Støvelbæk, Marianne Orby, Hanne Schmidt, Naghma Parveen, Tom Fuglevig, Peter Hess-Nielsen, Robert Nielsen, Steen Höier, Niels Balling, André Vedgren
Imod: ingen
Undlod: Arne Bjørn Nielsen
G: Niels Balling erklærer sig inhabil og forlader rummet under behandlingen af denne sag. I stedet deltager suppleant Inge Rasmussen. Ansøgningen Svedig sommer 2017 fik under afstemning tilsagn om støtte på 30.000 kr. Følgende stemte:
For: Mads Soelgaard Nielsen, Erhardt Franzen, Arne Mikkelsen, Kresten Thomsen, Ulla Støvelbæk, Hanne Schmidt, Naghma Parveen, Tom Fuglevig, Peter Hess-Nielsen, Steen Höier, Arne Bjørn Nielsen, Inge Rasmussen, André Vedgren
Imod: Anders Bo Nielsen, Robert Nielsen
Undlod: Jann Kuusisaari, Marianne Orby
H: Niels Balling erklærer sig inhabil og forlader rummet under behandlingen af denne sag. Ansøgningen Buster på Ama’r 2017, fik tilsagn om støtte på 30.000 kr.
I: Niels Balling erklærer sig inhabil og forlader rummet under behandlingen af denne sag. Ansøgningen Tigertræning fik under afstemning tilsagn om støtte på 7.000 kr. Følgende stemte:
For: Erhardt Franzen, Anders Bo Nielsen, Kresten Thomsen, Jann Kuusisaari, Marianne Orby, Naghma Parveen, Peter Hess-Nielsen, Robert Nielsen, Arne Bjørn Nielsen, André Vedgren
Imod: Ulla Støvelbæk, Steen Höier
Undlod: Mads Soelgaard Nielsen, Arne Mikkelsen, Hanne Schmidt, Tom Fuglevig
J: Ansøgningen Fodbold & fællesskab i Kornblomstparken fik tilsagn om støtte på 7.000 kr.
K: Ansøgningen Skolevandringer fik afslag på ansøgning om støtte på 22.500 kr. med den begrundelse, at lokaludvalget savner, at der på forhånd er taget kontakt til skolerne, og at skolerne har givet deres tilsagn til at deltage i projektet.
L: Ansøgningen Afrikansk trommedans, fik afslag på ansøgning om støtte på 10.000 kr. med den begrundelse, at lokaludvalget savner en lokal samarbejdspart i projektet.
M: Ansøgningen Visuelle fortællinger om Amager Fælled, fik tilsagn om støtte på 12.500 kr.
N: Ansøgningen Forårsturnering i Remiseparken, fik tilsagn om støtte på 3.000 kr.
O: Ansøgningen Overskud og bæredygtige lokalsamarbejder fik under afstemning tilsagn om støtte på 35.000 kr. Følgende stemte:
For: Erhardt Franzen, Arne Mikkelsen, Anders Bo Nielsen, Kresten Thomsen, Jann Kuusisaari, Ulla Støvelbæk, Marianne Orby, Hanne Schmidt, Naghma Parveen, Peter Hess-Nielsen, Steen Höier, Arne Bjørn Nielsen, Niels Balling.
Imod: Tom Fuglevig, Robert Nielsen
Undlod: Mads Soelgaard Nielsen André Vedgren
P: Ansøgningen Lydanlæg til Folkering på Amager Fælled, fik under afstemning tilsagn om støtte på 12.000 kr. Følgende stemte:
For: Mads Soelgaard Nielsen, Erhardt Franzen, Arne Mikkelsen, Anders Bo Nielsen, Kresten Thomsen, Jann Kuusisaari, Ulla Støvelbæk, Marianne Orby, Hanne Schmidt, Naghma Parveen, Peter Hess-Nielsen, Steen Höier, Arne Bjørn Nielsen, Niels Balling, André Vedgren
Imod: Tom Fuglevig
Undlod: Robert Nielsen
Q: Arne Bjørn Nielsen og Arne Mikkelsen var ikke tilstede ved behandlingen af dette punkt. Ansøgningen Netværksskabende FerieCamp, fik under afstemning tilsagn om støtte på 60.000 kr. Følgende stemte:
For: Erhardt Franzen, Kresten Thomsen, Ulla Støvelbæk, Marianne Orby, Hanne Schmidt, Naghma Parveen, Tom Fuglevig, Peter Hess-Nielsen, André Vedgren.
Imod: Mads Soelgaard Nielsen, Anders Bo Nielsen, Robert Nielsen, Steen Höier, Niels Balling
Undlod: Jann Kuusisaari
R: Ansøgningen På sporet af vikingerne fik tilsagn om støtte på 40.000 kr.
S: Ansøgningen Børnestemmer i Sundbyvester fik afslag på ansøgning om støtte på 19.500 kr. med den begrundelse, at lokaludvalget savner, at der på forhånd er taget kontakt til skolerne, og at skolerne giver tilsagn til at deltage i projektet. Desuden synes lokaludvalget, at involveringen af 3-5 børn er en meget lille gruppe set i forhold til projektets budget.
T: Ansøgningen Projekt den aktive skole fik under afsteming tilsagn om støtte på 30.000 kr.
For: Mads Soelgaard Nielsen, Erhardt Franzen, Arne Mikkelsen, Anders Bo Nielsen, Kresten Thomsen, Jann Kuusisaari, Ulla Støvelbæk, Marianne Orby, Hanne Schmidt, Naghma Parveen, Tom Fuglevig, Peter Hess-Nielsen, Robert Nielsen, Steen Höier, Arne Bjørn Nielsen, Niels Balling, André Vedgren
Imod: ingen
Undlod: ingen