Mødedato: 18.03.2014, kl. 20:15
Mødested: Sundholmsvej 8

Input vedr. valg til lokaludvalget

Se alle bilag
Sekretariatet for Amager Vest Lokaludvalg modtager input vedr. valget til lokaludvalget.

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalgets medlemmer viderebringer eventuelle input vedr. valget til lokaludvalget til sekretariatet.

Problemstilling

Den 17. februar blev der afholdt valg til Amager Vest Lokaludvalg for perioden 2014-2018. Henover efteråret og vinteren blev der arrangeret forskellige informationsmøder og andre kommunikationstiltag, med det formål at gøre foreninger, brugerbestyrelser og borgere generelt opmærksomme på dels muligheden for at stille op til lokaludvalget, dels på hvad der skulle ske på selve valgaftenen.

29 foreninger og brugerbestyrelser stillede op til lokaludvalgets 15 forenings-pladser. 

Til brug for kommende valg opsamler sekretariatet eventuelle input fra lokaludvalgets medlemmer om valgets forberedelse og gennemførelse. Sekretariatet vil efterfølgende videresende opsamlingen til Rådhuset, samt gemme til den til kommende valg. Feedbacken kan viderbringes både mundtligt eller via email til sekretariatet.  

Sekretariatet har allerede modtaget en skriftlig kommentar til valgproceduren fra Arne Bjørn Nielsen. Kommentaren er vedlagt i bilag.

Løsning

Lokaludvalgets medlemmer viderebringer eventuelle input vedr. lokaludvalgs-valget til sekretariatet.

Beslutning

Lars Rimfalk Jensen opfordrede til at alle medlemmer kommer med input til optakten og afviklingen af valget til lokaludvalget. Medlemmerne opfordres til at sende deres indput ind til lokaludvalgssekretæren, som laver et samlet notat, der bliver viderebragt til rådhuset.

Udvalgsmedlemmerne kom allerede under mødet med mange input, som blev noteret af udvalgssekretæren og som vil blive skrevet ind i notatet.

Sekretariatet vil i samme ombæring undersøge mulighederne for at lokaludvalget næste gang i højere grad selv tilrettelægger Opstilingsmødet.
Til top