Mødedato: 18.03.2014, kl. 20:15
Mødested: Sundholmsvej 8
Ansøgning: Udekøkken i UrbanplanTen
UrbanplanTens styregruppe søger om støtte til at købe udstyr til et mobilt udekøkken.
Indstilling og beslutning
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til UrbanplanTens styregruppe.

Problemstilling
Den 24. februar 2014 søgte Ole Vestergaard på vegne af UrbanplanTens styregruppe om 29.990 kr. i støtte til at købe køkkenudstyr til et mobilt udekøkken. Det mobile udekøkken skal primært tilbydes skoleklasser og specialklasser - men også andre børneinstitutioner, familier, seniorgrupper, studerende, spejdergrupper osv. Det forventes, at mindst 15 skoleklasser benytter udekøkkenet i 2014.
Det mobile udekøkken skal styrke udeskole-konceptet og optimere undervisningstemaet fra ”jord til bord”. Byens skoleelever skal opleve selv at dyrke og tilberede maden ved bl.a. at hente urter og grøntsager UrbanplanTens fælleshøjbede eller fra Remiseparken. Køkkenvognen vil være udstyret med køkkenredskaber til hele skoleklasser, så alle elever kan deltage i madlavningen over bålet eller i stenovnen. Ansøger ønsker, at udekøkkenet fremover bliver benyttet fast af skoleklasser og institutioner, at det tiltrækker nye målgrupper til området og at legepladsernes personale anvender udstyret i det daglige.
Det ansøgte beløb dækker indkøb af køkkenudstyr til en hel skoleklasse.

Løsning
Arbejdsgruppen for fysisk planlægning behandlede ansøgningen på sit møde den 4. marts 2014 og stillede efterfølgende ansøger en række spørgsmål vedr. strategi for, hvordan de vil invitere og kontakte skolerne, samt hvordan de får kommunikeret ud til hele byen. Derudover efterspørger arbejdsgruppen et udfyldt officielt ansøgningsskema. Ansøger har sendt svar som er vedlagt i bilag. Lokaludvalget bedes drøfte og vedtage sit svar til UrbanplanTen.
Økonomi
Arbejdsgruppens indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Jann Kuusisaari erklærede sig inhabil og forlod lokalet. 1. suppleant Eleonora Lewandowski deltog i behandlingen af punktet.
André Just Vedgren orienterede udvalget om, at arbejdsgruppen for fysisk planlægning er positivt stemt overfor projektet og har modtaget tilfredsstillende svar fra ansøger på de uddybende spørgsmål. Arbejdsgruppen indstillede derfor til at beløbet bevilges.
Indstillingen blev godkendt uden afstemning. Udvalget vedtog således at bevilge 29.999 kr. til projektet.