Mødedato: 17.12.2024, kl. 18:00
Mødested: Restaurant Zoku, Amagerfælledvej 108, 2300

B: Beslutning: afholdelse af valgmøde KV25

Indstilling

Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget godkender

- forslag om afholdelse af valgmøde for Kommunevalg 25 i samarbejde med Amager Øst Lokaludvalg

- bevilger 75.000 kr. af bydelspuljens midler 2025

- nedsætter en arbejdsgruppe til planlægning af projektet.

Problemstilling

Den 18. november 2025 er der kommunalvalg.

Ved kommunalvalgene i 2017 og 2021 har Amager Øst Lokaludvalg i samarbejde med Amager Vest Lokaludvalg afholdt valgmøder i Amager Bio med spidskandidaterne til valget. På dagsordenen var højaktuelle emner for Amagers fremtid. Tovholdergruppen foreslår, at lokaludvalget afholder et lignende valgmøde i 2025.

Til mødet inviteres spidskandidaterne for de partier, der enten er valgt ind i Folketinget eller idag sidder i Borgerrepræsentationen. Mødet afvikles med en professionel moderator. Desuden inviteres de lokale partiforeninger til at opstille boder i foyeren til Amager Bio. Borgerne deltager via røde og grønne stemmekort, og temaer præsenteres på mødet via små film. Temaerne for mødet fastlægges i den videre planlægning. Der skal primært fokuseres på perspektiver for de næste 4 år.

Løsning

Lokaludvalget vedtager at igangsætte planlægningen af et valgmøde i Amager Bio i november 2025 og afsætter 75.000 kr. til projektet.

Økonomi

Der afsættes 75.000 kr. fra hvert af de to lokaludvalg. Budgettet fastlægges på et kommende planlægningsmøde i arbejdsgruppen.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top