Mødedato: 17.12.2013, kl. 18:30
Mødested: Peder Lykke centret, Peder Lykkesvej 65

Naboorientering: Dispensation for lokalplan vedr. boligbyggeri på Norgesgade 11

Se alle bilag
Lokaludvalget skal tage stilling til dispenstion fra Center for Byggeri vedr. boligbyggeri på Norgesgade 11

Indstilling og beslutning

Formand for Amager Vest Lokaludvalg indstiller:
1. at lokaludvalget skal drøfte og vedtage sit svar til dispensation for lokalplan nr. 134 "Hallandsgade" for nyt etageboligbyggeri på Norgesgade 11

Problemstilling

Center for Byggeri har modtaget en ansøgning om tilladelse til at opføre en ny beboelsesejendom på 679 m2 med 8 beboelseslejemål i 4 etager samt tagetage og altaner mod gården på adressen Norgesgade 11. Matriklen ligger i et område omfattet af bestemmelser i lokalplan nr. 134 "Hallandsgade" fra 1989. Lokalplanen fastlægger området til boligområde.

Bygherre ønsker at få dispensation for lokalplanen på blandt andet følgende:
- Lokalplanen har bestemmelser for bebyggelsesprocenten på max. 130%, der ønskes at bygge 218 i bebyggelsesprocent
- Der må i lokalplanområdet højst bygges 3 etager med udnyttelse af tagetagen, ejendommen ønskes bygget i 4. etager med udnyttet tagetage
- Husdybden må ifølge lokalplanen ikke overstige 10 m., der ønskes en husdybde på 13,5 m. incl. adgangsareal
- Bebyggelsens højde må ifølge lokalplanen ikke overstige afstanden til modstående vejlinje (8,4m), ejendommen ønskes opført i en højde af 17,5 m.
- Lokalplanen udløser et parkeringskrav på 7 parkeringspladser, kommuneplan 2011 udløser et parkeringskrav på 3 parkeringspladser. Parkering er pga. friarealforholdet ikke muligt på terræn. Kommunen mener ikke at behovet for 3 parkeringspladser vil ændre områdets trafikale forhold og indstiller derfor til at dispenserer for parkeringskravet i lokalplanen. 

Center for Byggeri dispenserer fra bestemmelserne fra lokalplanen, med begrundelsen at projektet ses at være i overensstemmelse med intentionerne i planen og mener at afvigelserne er af mindre omfang.  

 

Løsning

Arbejdsgruppen for fysiskplanlægning har behandlet naboorienteringen på sit møde den 10. december og udarbejdet et udkast til svar til Center for Byggeri. Der er sidste frist for aflevering af svar den 6. januar.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

Beslutning

Arbejdsgruppens udkast til høringssvar blev godkendt uden afstemning med følgende tilføjelse, at lokaludvalget ønsker, at man i dispensationen for lokalplanen forholder sig til det igangværende projekt om gårdens sanering.  
Til top