Mødedato: 17.11.2015, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Henvendelse fra Amager Øst Lokaludvalg vedr. afsættelse af midler til undersøgelse af potentialer for socialøkonomi på Amager

Se alle bilag
Amager Øst Lokaludvalg ønsker at indgå et samarbejde om at undersøge potentialet for at arbejde videre med socialøkonomi/deleøkonomi/cirkulærøkonomi på Amager.

Indstilling og beslutning

Formanden for lokaludvalget indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter henvendelsen og vedtager sit svar til Amager Øst Lokaludvalg, og
2) at lokaludvalget, såfremt det vedtager at indgå i samarbejdet, bevilger 42.500 kr. fra puljemidlerne til undersøgelsen.

Problemstilling

Den 3. november 2015 henvendte Amager Øst Lokaludvalg sig med en forespørgsel om at indgå i et samarbejde om at undersøge potentialet for at arbejde med socialøkonomi/deleøkonomi/cirkulærøkonomi på Amager.  

Amager Øst Lokaludvalg ønsker at få udarbejdet et notat om deleøkonomi/ socialøkonomi/cirkulærøkonomi, som skal være et inspirationspapir til lokaludvalgene med rammeforslag til aktiviteter og organisering på lokalt niveau. Notatet skal kunne bruges af lokaludvalgene til at diskutere og træffe beslutning om fremme af dele-, social- og cirkulæreøkonomiske aktiviteter i 2016.

Notatet skal indeholde forslag til, hvordan lokaludvalgene som igangsætter kan arbejde videre med deleøkonomi/ socialøkonomi/cirkulærøkonomi ved at inddrage borgerne på Amager.
Notatet skal være operationelt og brugbart for praktiske handlinger for lokaludvalgene.

Løsning

Lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Amager Øst Lokaludvalg.

Økonomi

Såfremt lokaludvalget beslutter at indgå i et samarbejde om undersøgelsen, bevilges 42.500 kr. fra lokaludvalget puljemidler, område 3707.

Beslutning

Lokaludvalget drøftede forslaget.
Indstillingen blev ikke godkendt.
Lokaludvalget er positive overfor ideen med at arbejde med emnerne, men foreslår et dybere samarbejde inden, eventuelt med lokaludvalg over hele byen.
Til top