Godkendelse af årsplan og budget for det lokale miljøarbejde 2016
Indstilling og beslutning
1) at lokaludvalget drøfter og godkender Årsplan og budget for 2016 fra Miljøpunkt Amager, og
2) at lokaludvalget bevilger 350.000 kr. af puljemidlerne for 2016 til miljøpunktets arbejde i 2016.
Problemstilling
Miljøpunkt Amager har, på baggrund af Amager Vest Lokaludvalgs prioriteringer for indsatsområder indenfor miljøarbejdet, udarbejdet en detaljeret årsplan og budget for 2016. Årsplanen indeholder oversigter over bl.a. mål, metode, relevante samarbejdspartnere og succeskriterier for de enkelte indsatsområder. Der arbejdes med følgende indsatsområder: Grøn Bydel, Miljøambassadører, Klimatilpasning (3 fælles temaer for både Amager Øst og Vest) og Amager Fælled og Grønt transportnetværk samt øvrige miljøaktiviteter i bydelen.
Arbejdsgruppen for fysisk planlægning har behandlet sagen på sit møde den 3. november og indstiller at Årsplan og Budget for 2016 godkendes.
Løsning
Økonomi
Indstillingen betyder, at udover det årlige drifttilskud til Miljøpunkt Amager, som lokaludvalget varetager for Københavns Kommune, afsætter lokaludvalget 350.000 kr. af puljemidlerne i 2016 til det lokale miljøarbejde under Miljøpunkt Amager. Beløbet uddeles fra Bydelspuljen, område 3707.