Mødedato: 17.11.2015, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Valg af repræsentanter til følgegruppe for fornyelse af Remiseparken

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formand for Amager Vest Lokaludvalg indstiller:
1) at lokaludvalget drøfter henvendelsen og vælger to repræsentanter fra lokaludvalget til følgegruppen for fornyelse af Remiseparken.

Problemstilling

I Københavns Kommunes budget for 2015 er der afsat 50 mio. kr. til fornyelse af Remiseparken, dette budget omfatter en 1. etape for en fornyelse af Urbanplanen. Herudover er der afsat 7 mio. kr. til at forbedre Peder Lykkes Vej, det forventes yderligere at der skal bruges 5.2 mio. kr. til skybrudssikring.

Teknik- og Miljøforvaltningen har på denne baggrund afholdt en omverdensinddragelse om lokale ønsker til fornyelser af parken, disse ønsker er forvaltningen p.t. ved at skrive ind i et program som vil være retningsgivende for den videre udvikling af Remiseparken.

Teknik- og Miljøforvaltningen, enheden ”Udvikling af Anlægsprojekter” inviterer AVLU til at deltage i en følgegruppe for fornyelse af Remiseparken.

Første møde afholdes den 1. december 2015 kl. 16.30 – 18.00 på Islands Brygge 37, lokale Ørestaden i stuen.

Dagorden for mødet vil være:

• Velkommen og præsentation af deltagerne på mødet
• Orientering om projektets baggrund, organisering og status
• Følgegruppens rolle og forventede mødehyppighed
• Orientering af resultatet af omverdensinddragelsen
• Fremlæggelse af 1. udkast til et program for fornyelse af Remiseparken og evt. bemærkninger fra følgegruppen.
Undervejs på mødet vil vi holde en spisepause og vi serverer en sandwich.


Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Lokaludvalget vedtog at deltage i følgegruppen.

Peter Howalt Andersen, Margit Larsen og Robert Nielsen stillede op.

Margit Larsen og Robert Nielsen blev valgt.
Til top