Mødedato: 17.09.2013, kl. 18:30
Mødested: Peder Lykke centret, Peders Lykkevej 65

Drøftelse af linjeføring for ny bus linjeføring på Islands Brygge

Se alle bilag
Lokaludvalget skal drøfte og tager stilling til forslag busbetjening af Islands Brygge fra Islands Brygges Lokalråd

Indstilling og beslutning

Formand for Amager Vest Lokaludvalg indstiller
At lokaludvalget drøfter og tager stilling til forslag busbetjening af Islands Brygge fra Islands Brygges Lokalråd

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget et revideret forslag om omlægning af busbetjeningen på Islands Brygge fra Islands Brygges Lokalråd. Forslaget er lavet i samarbejde med Movia og Københavns Kommunes køreplanansvarlige.

Lokalrådet mener at busbetjeningen på Islands Brygge er blevet utilstrækkelig og utilfredsstillende. Et problem, der vil vokse med de nye boligområder i Islands Brygge Syd, Havnevigen og Havnestaden. Især en direkte forbindelse til metro er savnet på Islands Brygge i nye som ældre kvarterer. Lokalrådet har i deres forslag lagt vægt på køretid, passagertal og sammenhæng mellem de forskellige busruter. 

Forslaget foreslår følgende ændringer i busbetjeningen på Islands Brygge:- Linje 250S bevares til Bellacenter men omlægges fra Kigkurren til Artillerivej – Njalsgade – Klaksvigsgade (ingen betjening af de indre gader).- Linje 35 forlænges fra DR-Byen St. til Islands Brygge ad Røde Mellemvej/Amager Fælledvej – Njalsgade – Artillerivej – Thorvald Borgs Gade – Islands Brygge – Njalsgade (ensrettet kørsel fra Njalsgade/Artillerivej).Det ændrede forslag for buslinje 250S har en forventet tab af passager pr.år på ca. 25.000 passagerer. Det forventes at koste ca. 150.000,- i udgifter at ændre linjeføringen. Det ændrede forslag for buslinje 35 har en forventet forøgelse af passager pr.år på ca. 90.000 passagerer. Det forventes at koste ca. 1.600.000,- i udgifter at ændre linjeføringen.



Løsning

Arbejdsgruppen for fysisk planlægning har på sit møde den 03. september drøftet Lokalrådets forslag til ændret busbetjening. Gruppen anbefaler at lokaludvalget støtter op om forslaget, der skaber god forbindelse mellem den ældre og nye del Islands Brygge samt fredeliggører de indre handelsgader for bustrafik. Herudover bliver der etableret den manglende forbindelse til metroen. Gruppen finder det meget positivt af ændringerne er kvalificeret af både Movia og Københavns Kommunes køreplanansvarlige. 

Økonomi

Instillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Lokaludvalget bifaldt både ruteændringen såvel som det gode samarbejde mellem Islands Brygge Lokalråd, Movia og Københavns Kommune, hvilket vil blive meddelt alle parter.
Til top