Mødedato: 17.06.2014, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Ansøgning: Omstilling Amager Vest

Foreningen Omstilling Nu søger om støtte til at afholde en række åbne foredrag og workshops om lokal omstilling.

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, 
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager deres svar til Omstilling Nu på baggrund af indstillingen fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning.

Problemstilling

På vegne af Omstilling Nu søgte Rune Wingård den 23. april 2014 om 38.000 kr. i støtte til afholdelse af syv arrangementer i form af to foredrag og fire workshops i Kulturhuset Islands Brygge samt en byvandring i Sundholmskvarteret. Arrangementerne vil være åbne for alle og foregå hver anden tirsdag fra den 19. august til den 13. november 2014. Der forventes 20-30 deltagere pr. gang.

Arrangementerne vil indeholde teori om bæredygtig omstilling, facilitering af dialog og netværksdannelse og eksempler på lokale initiativer, som kan inspirere til handling. Formålet at bidrage til at skabe et stærkt netværk i Amager Vest, hvor borgerne, virksomheder, foreninger og offentlige institutioner får en tættere kontakt og mulighed for at samarbejde om at igangsætte omstillingstiltag. På længere sigt skal den tættere kontakt mellem borgere og andre lokale aktører være med til at gøre bydelen mere bæredygtig skabe grobund for nye omstillingsinitiativer.

Der søges om støtte tïl at afvikle og projektlede arrangementerne, mens Omstilling Nu selv står for markedsføring.

Løsning

Arbejdsgruppen for fysisk planlægning indstiller et afslag med begrundelsen at larbejdsgruppen savner lokal forankring og medfinansiering. Gruppen foreslår at lave et projekt i samarbejde med Miljøpunkt Amager.

Økonomi

Hvis lokaludvalget beslutter at bevilge beløbet, anvises det som underskudsgaranti fra lokaludvalgets puljemidler 3707.
Beløb ekskl. moms: 38.000 kr.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden at komme til afstemning, og udvalget vedtog således at afvise ansøgningen med begrundelsen, at lokaludvalget savner lokal forankring og medfinansiering. Udvalget foreslår at lave et projekt i samarbejde med Miljøpunkt Amager.
Til top