Mødedato: 17.06.2014, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8
Ansøgning: Glad og netværksskabende eftermiddag for hele bydelen
Værestedet DRYS IND søger støtte til afholdelse af arrangement.
Indstilling og beslutning
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til DRYS IND på baggrund af indstillingen fra arbejdsgruppen for det sociale område.
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til DRYS IND på baggrund af indstillingen fra arbejdsgruppen for det sociale område.
Problemstilling
På vegne af værestedet DRYS IND søgte Irma Tonnesen den 25. maj 2014 om 10.500 kr. i støtte til afholdelse af et arrangement med musik og samvær i Nathanaels Kirkens Sognegård fredag den 10. oktober 2014 kl. 13.00-16.00. Arrangementet henvender sig særligt til DRYS INDs brugere, men alle voksne på Amager er velkomne. Der forventes 80-100 deltagere.
Formålet med arrangementet er at skabe en glad eftermiddag for bydelens borgere og DRYS INDs brugere, der giver mulighed for at mødes på kryds og tværs og skabe nye kontakter og netværk samt en fælles identitetsfølelse. Eftermiddagen vil bestå af underholdning fra duoen Basseralle, spillemandsmusik, gårdsange, revy- og sømandsviser, fællessang og dans.
Arrangementets placering skyldes ombygning i Købnerkirken, hvor DRYS IND ellers plejer at afholde arrangementer.
Deltagere betaler selv 25. kr. pr. person til forplejning, og DRYS IND stiller seks-otte medarbejdere til rådighed for planlægning og gennemførelse af arrangementet.

Løsning
Arbejdsgruppen for det sociale område behandlede ansøgningen på sit møde den 4. juni 2014 og indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Arbejdsgruppen bemærker, at der ikke er søgt om støtte fra Amager Øst Lokaludvalg, men Drys Inds aktiviteter er centreret i Amager Vest og arrangementet henvender sig primært til Drys Inds brugere. Drys Ind plejer at bruge Købnerkirken til store arrangementer, men den er pga. ombygning ikke tilgængelig. Arrangementet giver en tryg ramme for netværksdannelse for ensomme og sårbare, og arbejdsgruppen har erfaring for, at Drys Inds arrangementer nyder stor opbakning fra målgruppen.
Økonomi
Arbejdsgruppens indstilling betyder, at beløbet bevilges som underskudsgaranti fra lokaludvalgets puljemidler, område 3707.
Beløb ekskl. moms: 10.500 kr.
Beløb ekskl. moms: 10.500 kr.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt uden at komme til afstemning. Udvalget vedtog således at bevilge 10.500 kr. til projektet.