Mødedato: 17.06.2014, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8
Ansøgning: Amager Sommerfest for børnefamilier
Barnets Blå Hus, Red Barnet Amager Lokalforening, Home-Start Familiekontakt og Mødrehjælpen Amager Lokalafdeling søger om støtte til afholdelse af sommerfest på Skotlands Plads.
Indstilling og beslutning
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af indstillingen fra arbejdsgruppen for det sociale område.
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af indstillingen fra arbejdsgruppen for det sociale område.
Problemstilling
På vegne af Barnets Blå Hus, Red Barnet Amager Lokalforening, Home-Start Familiekontakt og Mødrehjælpen Amager Lokalafdeling søgte Lone Engels den 25. maj 2014 om 4.850 kr. i støtte til afholdelse af en sommerfest på Skotlands Plads den 5. juli 2014 fra klokken 14-19. Arrangementet henvender sig særligt til børnefamilier, der er tilknyttet ansøgerorganisationerne, men også andre lokale børnefamilier er velkomne. Der forventes 100 deltagere.
Ansøgerne samarbejder om den samme målgruppe: pressede og/eller sårbare børnefamilier, hvor både børn og voksne har stor brug for en god fælles oplevelse. Der er oftest tale om familier med lav indkomst, som ikke selv kan give børnene oplevelser i sommerferien. Derfor ønsker ansøgerne at skabe en festdag med blandt andet ansigtsmaling, sæbebobler og pandekage-bagning over bål. Arrangementet skal desuden gøre opmærksom på ansøgernes respektive tilbud – både ift. potentielle brugere og fremtidige frivillige.
Ansøgerne bidrager selv med arbejdstimer, ligesom foreningen Fatimas hånd stiller frivillige til rådighed og der søges om fødevarer fra Fødevarebanken.

Løsning
Arbejdsgruppen for det sociale område behandlede ansøgningen på sit møde den 4. juni 2014 og indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Projektet har meget rimelige budgetposter og lokaludvalget kan for en forholdsvis lille udgift støtte et godt formål. Arrangementet er netvæksskabende, dialogfremmende og støtter samarbejde på tværs af organisationer i bydelen.
Økonomi
Arbejdsgruppens indstilling betyder, at beløbet bevilges som underskudsgaranti fra lokaludvalgets puljemidler, område 3707.
Beløb ekskl. moms: 4.850 kr.
Beløb ekskl. moms: 4.850 kr.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt uden at komme til afstemning. Udvalget vedtog således at bevilge 4.850 kr. til projektet.