Beslutning vedr. kunstmanual for Amagerbrogade
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget
- godkende udkast til kunstmanual med mulighed for at give manualen et internationalt tilsnit
- godkender afsættelsen af 16.000 kr. til finansiering af copyright-udgifter ifm. offentliggørelse af kunstmanualen.
Problemstilling
Amager Vest lokaludvalg besluttede på sit møde d.15.9.2015 at betale kunstkonsulenter for udarbejdelsen af en kunstmanual.
Formålet med kunstmanualen er at få udarbejdet en kunstnerisk plan for hele Amagerbrogade, der indeholder bud på kunstneriske elementer, der tager højde for Amagers forskellige kvarterer og forskellighed.
Kunstmanualen vil blive præsenteret på mødet af de to kunstkonsulenter. Konsulenterne tilbyder desuden at give manualen et internationalt tilsnit inden de afleverer det endelig projekt. Og at dette kan gøres indenfor budgettet.
Lokaludvalget afsatte på mødet d.15. december 2015 kr.17.500 af 2016-puljemidlerne til udarbejdelse af kunstmanual i forbindelse med Kunst på Amagerbrogade.
Da ad hoc gruppen for kunst på Amagerbrogade ønsker at kunne offentliggøre manualen er det nødvendigt at købe copyright til de billeder, der er benyttet i manualen. Dette indebærer en ekstra udgift på 16.000 kr. pr. lokaludvalg. De indkøbte rettigheder giver mulighed for at publicere manualen på nettet i 10 år, men ikke til distribution af en trykt udgave.
Løsning
At lokaludvalget godkender kunstmanualen samt bevilger 16.000 kr. fra bydelspuljen til finansiering af copyright-udgifter ifm. offentliggørelse af kunstmanualen.
Økonomi
Såfremt lokaludvalget godkender indstillingen, indebærer det en belasting af lokaludvalgets puljemidler med 16.000 kr. til udgifter til copyright ifm. offentliggørelse af manualen.
Videre proces
Beslutning
Indstillingen blev godkendt, og det blev besluttet at give konsulenterne en måned mere til at give manualen et internationalt tilsnit.