Mødedato: 17.03.2015, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Rammebevilling til borgermøde om den nye skole på Artillerivej

Se alle bilag
Arbejdsgruppen for børn og unge stiller forslag om en rammebevilling på 15.000 kr. til afholdelse af borgermøde om den nye skole på Artillerivej.

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller:
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar vedr. borgermødet på baggrund af indstillingen fra arbejdsgruppen for børn og unge.

Problemstilling

Ved budgetforhandlingerne i 2014 blev der afsat 450,9 mio. kr. til at opføre en ny skole på Artillerivej 126 på Islands Brygge. Det er endnu ikke vedtaget hvilken organisering den nye skole skal have. I starten af februar 2015 skrev arbejdsgruppen for børn og unge til alle medlemmer af Borgerrepræsentationens Børne- og Ungdomsudvalg og opfordrede til, at lokale borgere og interessenter blev inddraget tidligt i planlægningen af den nye skole - herunder i spørgsmålet om, hvordan skolen skal organiseres.

På Børne- og Ungdomsudvalgsmødet den 25. februar blev det besluttet at sende forslag til skolens organisering i høring med svarfrist den 22. april 2015.
Se høringen her: http://blivhoert.kk.dk/hoering/etablering-af-ny-skole-p-artillerivej 

Arbejdsgruppen for børn og unge indstiller derfor, at lokaludvalget bevilger 15.000 kr. til annoncering og afholdelse af et borgermøde på Skolen på Islands Brygge den 7. april. Lokaludvalget kan tage udgangspunkt i input fra dette møde i udarbejdelsen af høringssvaret.  

Løsning

Lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til arbejdsgruppen for børn og unge.

Økonomi

Såfremt lokaludvalget støtter forslaget, bevilges 15.000 kr. fra lokaludvalgets puljemidler, område 3707.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning. Udvalget besluttede således at rammebevilge 15.000 kr. til projektet.
Til top