Samarbejde med Medborgercenteret i Solvang
Samarbejde med Medborgercenteret i Solvang
Amager Vest Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra Ordinært møde tirsdag den 17. marts 2009
Åbne punkter
14. Samarbejde med Medborgercenteret i Solvang
AMV 46/2009
Formanden indstiller
til Amager Vest Lokaludvalg 1. at udvalget drøfter og vedtager en
støtteerklæring til fordel for et Medborgercenter i Solvang på baggrund af
indstillingen fra arbejdsgruppen for kultur og fritid. Amager Vest
Lokaludvalgs beslutning på mødet den 17. marts 2009: Lokaludvalget vedtog at godkende
arbejdsgruppens indstilling med den tilføjelse at der i erklæringen skal stå,
at Lokaludvalget bl.a. vil fremme ideen i sin Bydelsplan 2009/2010. |
PROBLEMSTILLING
Dyvekeskolen og Solvang Bibliotek henvendte sig d. 23.
februar til Lokaludvalget med henblik på at få en støtteerklæring til deres
ansøgning til Styrelsen for Biblioteker og Medier om støtte til oprettelse af
et Medborgercenter.
Støtteerklæringen skal blot tilkendegive, at et medborgercenter vil være relevant samt tilføre værdi til lokalområdet. Støtteerklæringen vil ikke have økonomiske forpligtelser for Lokaludvalget, der med en støtteerklæring heller ikke forpligter sig til yderligere deltagelse i arbejdet.
Arbejdsgruppen for kultur og fritid har behandlet henvendelsen
på sit møde d. 4. marts og indstiller, at Lokaludvalget skriver en
støtteerklæring til fordel for ansøgernes projekt.
LØSNING
Amager Vest Lokaludvalg drøfter og vedtager en
støtteerklæring til fordel for et Medborgercenter i Solvang på baggrund af
indstillingen fra arbejdsgruppen for kultur og fritid.
ØKONOMI
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.