Midlertidig udvikling af Rigsarkivgrunden
Midlertidig udvikling af Rigsarkivgrunden
Amager Vest Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra Ordinært møde tirsdag den 17. marts 2009
Åbne punkter
13. Midlertidig udvikling af Rigsarkivgrunden
AMV 45/2009
Formanden indstiller
til Amager Vest Lokaludvalg 1. at udvalget drøfter og vedtager en
løsning på baggrund af indstillingerne fra arbejdsgruppen for fysisk
planlægning og arbejdsgruppen for kultur og fritid. Amager Vest
Lokaludvalgs beslutning på mødet den 17. marts 2009: Indstillingen kom til afstemning: For: 6 Imod: 3 Blanke: 13 Lokaludvalget vedtog dermed at
godkende indstillingen om at afsætte op til 50.000 kr. til initiativer til
udvikling af grunden samt at arbejdsgrupperne for fysisk planlægning samt
kultur og fritid i fællesskab skal udmønte beløbet i overensstemmelse med
formålet i de tre nævn
te projekter. |
PROBLEMSTILLING
På Lokaludvalgsmødet d. 21. oktober 2008 bevilgede
Lokaludvalget 50.000 kr. til at undersøge mulighederne
for at benytte Rigsarkivgrunden til en række rekreative formål i stedet for
dens nuværende funktion som brakmark/p-plads. Undersøgelsen skulle udføres i
samarbejde med bydelens skoler.
I samarbejde med Arkitektfirmaet Mutopia blev der
derfor i uge 5 afholdt workshops for 5.- og 8.-klasser på Amager Fælled skole
samt repræsentanter fra Dyvekeskolens elevråd.
Ørestad Nord Gruppen har af By & Havn, som
ejer grunden, fået brugsret over grunden i indtil videre to år. På nuværende
tidspunkt har Ørestad Nord Gruppen sammen med Mutopia allerede en række planer
for den midlertidige anvendelse af grunden, som bliver realiseret i foråret
2009. Ørestad Nord Gruppen vil gerne samarbejde med Lokaludvalget om
udviklingen af grunden.
Arbejdsgruppen for fysisk planlægning har på sit
møde d. 3. marts 2009 kigget nærmere på rapporten og med udgangspunkt i dens anbefalinger
(som bygger på børnenes ønsker for grunden), indstiller arbejdsgruppen til
Lokaludvalget, at der i samarbejde med Ørestad Nord Gruppen og Mutopia arbejdes
videre med følgende tre projekter:
·
Udplantning
af pil (pilelabyrinter) i samarbejde med skoler og Amager Pilefletterforening.
·
Mulighed
for at de lokale unge kan udstille street art på grunden.
·
Etablering
af en midlertidig fodboldbane.
Arbejdsgruppen for kultur og fritid har på sit møde d. 4.
marts også kigget nærmere på rapporten. Arbejdsgruppen er positiv overfor
projektet, som kan være med til at aktivere de lidt ældre børn og unge i
området. Der forelå ved arbejdsgruppemødets afholdelse endnu ingen prisoverslag
for de forskellige projekter, og arbejdsgruppen for kultur og fritid indstiller
derfor, at Lokaludvalget reserverer 50.000 kr. af bydelspuljemidlerne.
Mutopia har efter de to arbejdsgruppemøder givet et
prisoverslag på de tre projekter.
LØSNING
Lokaludvalget drøfter og vedtager en løsning på baggrund af
indstillingerne fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning og arbejdsgruppen for
kultur og fritid og tilbuddet fra Mutopia.
ØKONOMI
Midlerne anvises fra Amager Vest Lokaludvalg, puljemidler,
konto 2140.
Beløb ex. moms: 50.000
kr.