Ansøgning: Mit lokale Ørestad
Ansøgning: Mit lokale Ørestad
Amager Vest Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra Ordinært møde tirsdag den 17. marts 2009
Åbne punkter
10. Ansøgning: Mit lokale Ørestad
AMV 51/2009
Formanden indstiller
til Amager Vest Lokaludvalg 1. at udvalget drøfter og vedtager sit
svar til Kasper Lynge. Amager Vest
Lokaludvalgs beslutning på mødet den 17. marts 2009: Lokaludvalget vedtog at udsætte
sagen og lade Lokaludvalgets Forretningsudvalg behandle sagen på sit næste
møde med henblik på at indgå samarbejde om borgerinddragelse med ansøgeren. |
PROBLEMSTILLING
Kasper Lynge ansøgte d. 16. februar 2009 om 61.000 kr. til
afholdelse af projektet 'Mit lokale Ørestad.'
Projektets mål er, at borgere i og omkring Ørestad skal
engagere sig i arrangementer, der skaber mere liv i Ørestad. Som udgangspunkt
skal det være deltagernes egen lyst og interesse, som skal drive processen frem
og dem, der finder på de forskellige tiltag, skal selv være med til at føre
ideerne ud i livet.
Rammen for projektet er kulturhuset Under Vand ved Kay
Fiskers Plads.
Ansøgningen blev forsinket i sekretariatet og der foreligger
derfor ingen indstilling fra arbejdsgruppen.
LØSNING
Amager Vest Lokaludvalg drøfter og vedtager sit svar til Kasper
Lynge.
ØKONOMI
Midlerne anvises fra Amager Vest Lokaludvalg, puljemidler,
konto 2700.
Beløb ex. moms: 61.000
kr.