Mødedato: 17.02.2015, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Medlemsforslag: Indkøb af værker af kunstneren Mine Neumann til Foreningshuset på Sundholmsvej 8

Marianne Falck Orby stiller forslag om, at lokaludvalget bevilger 3.000 kr. til indkøb af kunstværker af kunstneren Mine Neumann til Foreningshuset på Sundholmsvej 8.

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Marianne Falck Orby.

Problemstilling

Marianne Falck Orby foreslår, at lokaludvalget indkøber kunstværker af kunstneren Mine Neumann til Foreningshuset på Sundholmsvej 8. Værkerne skal overrækkes de frivillige, der gør Foreningshuset muligt, ved Foreningshusets åbningsarrangement den 27. februar.  

Om kunstneren:

Mine Neumann f. 1981. Århus.

"Jeg samler på ting jeg finder på gaden, i storskrald og lignende skatkamre, som jeg så maler på. De billeder jeg viser på udstillingen InHouse, er en retroperspektiv samling af malerier og illustrationer - af gamle vinduer og skabslåger og postkasser fundet i Barcelona som jeg maler på og giver ekstra liv til billedet. Desuden er der illustrationer af dyr og et serigrafitryk.
Jeg er uddannet på Designskolen Kbh som scenograf og har gået på kunstskole i Barcelong og taget to år på tekninsk skole i Kbh, hvor jeg lærte at binde bøger, lave serigrafi og male billeder.
Jeg tager udganspunkt i mennesker og almindelige dagligdssysler."     

Løsning

Lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar.

Økonomi

Såfremt lokaludvalget støtter forslaget, bevilges 3.000 kr. fra lokaludvalgets puljemidler, område 3707.

Beslutning

Det blev præciseret at modtageren er foreningen for Foreningshuset Sundholmsvej 8. Indstillingen blev vedtaget uden afstemning. Udvalget vedtog således at bevilge 3.000 kr. til indkøb af en kunstgave til Foreningshuset, der overrækkes til Åbent Hus-dagen den 27.2.
Til top