Mødedato: 17.02.2015, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Status på lokaludvalgets puljemidler, februar 2015

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning, og
2) at lokaludvalget afsætter 30.000 kr. af puljemidlerne til afholdelse af 2 markedsdage på Musiktorvet i 2015, i henhold til samarbejdsaftale.

Problemstilling

Amager Vest Lokaludvalg har i 2015 fået bevilget 2.737.000 kr. i puljemidler af Københavns Borgerrepræsentation. Status for lokaludvalgets puljemidler pr. 10. februar er således:

Lokaludvalget har bevilget/anvendt i alt 307.425 kr. til 13 eksterne ansøgninger i 2015. Herudover har lokaludvalget bevilget/anvendt 376.000 kr. af 2015-puljemidlerne til interne projekter, herunder projekter i samarbejde med Miljøpunkt Amager. 

Beløbet indeholder desuden det årlige rammebeløb på 30.000 kr. til afvikling af to Lørdage på Musiktorvet i samarbejde med Amager Øst Lokaludvalg og Torvelauget, i henhold til samarbejdsaftalen vedtaget af lokaludvalget den 25.02. 2014. Der er tale om underskudsdækning af arrangementerne.

Lokaludvalget har således pr. 10. februar 2.053.575 kr. at disponere over til netværksskabende aktiviteter i bydelen i 2015.

Lokaludvalget skal på sit møde den 17. februar behandle 17 eksterne ansøgninger til et samlet maksimalt beløb på 577.225 kr. til uddeling i 2015. Lokaludvalget skal derudover behandle medlemsforslag til 3.000 kr., samt et forslag om et rammebeløb til et samarbejdsprojekt om kunstnerisk plan for Ny Amagerbrogade med Amager Øst Lokaludvalg på 75.000 kr.   

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning. Ulla Støvelbæk orienterede om, at pga. byggeproces på Musiktorvet henover foråret og sommeren planlægges de to lørdage på Musiktorvet i september. Ulla Støvelbæk efterspurgte ideer til temaer til arrangementerne. Ideer kan sendes til ulla@avlu.dk. Man er desuden velkommen til at deltage i et planlægningsmøde i arrangørgruppen den 25. februar kl. 17.15 i Amager Kulturpunkt.
Til top