Mødedato: 16.12.2014, kl. 17:30
Mødested: Peder Lykke Centret, Peder Lykkes Vej 65

Invitation til fællesmøde om ny Metropolvision fra Teknik- og Miljøforvaltningen

Lokaludvalget har modtaget invitation til fællesmøde om ny Metropolvision for Teknik- og Miljøforvaltningens arbejde.

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at medlemmer, der ønsker at deltage i møde om ny Metropolvision melder sig til lokaludvalgssekretæren senest på lokaludvalgets møde den 16. december.

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget en invitation til et møde om Teknik- og Miljøforvaltningens arbejde med at formulere en ny vision og pejlemærker for udviklingen af København frem mod 2025.

Den nye vision og pejlemærker skal tage udgangspunkt i byens behov og give retning for og fokusere TMFs indsats i de kommende år.

Dette arbejde vil TMF gerne drøfte med lokaludvalgene og få bidrag til:
• Hvad er lokaludvalgenes perspektiver på København 2025?
• Hvilke behov og ønsker til byens udvikling oplever lokaludvalgene lokalt?
• Hvor er de største udfordringer?

TMF inviterer til fællesmøde mandag den 12. januar 2015 kl. 16:00-18:00 i Njalsgade 13, mødelokalet Nytorv. TMF sørger for forplejning under mødet. Hvis der efter mødet er interesse for også at afholde lokale møder, kan disse afholdes i løbet af foråret.

Til fællesmødet vil forvaltningen præsentere rammerne for projektet, og der lægges op til gruppedrøftelser af seks temaer:
• Fremkommelighed, mobilitet og trafik
• Udsat by, tryghed – social sammenhængskraft
• Medborgerskab, frivillighed, deltagelse
• Bæredygtighed og ressourcer
• Et København med mere grønt
• En by der virker hver dag - den funktionelle by 

TMF efterspørger, at hvert miljøpunkt hhv. lokaludvalg sender 4-5 deltagere. Både udvalgsmedlemmer, sekretariatsmedarbejdere, miljøpunktsfolk og folk fra arbejdsgrupperne er velkomne til at deltage.

Løsning

Arbejdsgruppen for fysisk planlægning har forbehandlet invitationen på sit møde den 2. december og følgende ønsker at tilmelde sig fællesmødet: André Just Vedgren, Erhardt Franzen, Ib Ferdinansen, Arne Bjørn Nielsen, Pia Saaek. Er der øvrige deltagere, der ønsker at tilmelde sig bedes man senest til lokaludvalgsmødet den 16. december give besked herom til udvalgssekretæren.  

Beslutning

Følgende meldte sig til fællesmødet:

André Just Vedgren
Erhardt Franzen
Ib Ferdinansen (aktiv i arbejdsgruppen for fysisk planlægning)
Isak Korn
Peter Howalt Andersen
 
Arne Bjørn Nielsen meldte sig fra listen.
Til top