Mødedato: 16.12.2014, kl. 17:30
Mødested: Peder Lykke Centret, Peder Lykkes Vej 65

Budgetønsker til overførelsessagen 2015

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager hvilke sager, der skal føres til budgetforhandlingerne ifm. overførelsessagen 2015, 
2) at lokaludvalget vælger et eller flere medlemmer til at være tovholdere på at synliggøre de enkelte budgetønsker.

Problemstilling

Lokaludvalget besluttede på sit møde 20. maj 2014 en fast procedure for at føre lokaludvalgets budgetønsker ind i budgetforhandlingerne i Københavns Kommune. Baggrunden var et ønske om at styrke opmærksomheden om lokale projekter. Derfor er det væsentligt, at projekterne synliggøres i månederne op til forhandlingerne for at opnå politisk og offentlig opmærksomhed.

Beslutningen foreskriver at lokaludvalget i en tidlig fase forud for dels budgetforhandlingerne i sensommeren og dels forårets forhandlinger om uforbrugte midler: "Overførelsessagen", bliver enige om og prioriterer, hvilke projekter lokaludvalget ønsker at bringe videre. De udvalgte projekter skal dernæst synliggøres gennem politiske kanaler, borgmester- og udvalgsinvitationer samt læserbreve mv.

Arbejdsgrupperne har drøftet budgetønsker til overførelsessagen i 2015, og herunder er den samlede liste over budgetønsker:

  • Etablering af Tværstien på Islands Brygge 
  • Indgangsporte til Amager Fælled
  • Sportsgulv i lethallen i Ørestad
  • Støtte til forsøgsprojekter med afledning af overfladevand fra private fællesveje
  • Udbygning af aktivitetssteder til børn, unge, skolerne og andre, fx skaterbane, parkourbane og evt. klatring eller andet.

Løsning

Lokaludvalget drøfter og vedtager hvilke sager, der skal føres til budgetforhandlingerne ifm. overførelsessagen 2015, og vælger et eller flere medlemmer til at være tovholdere på at synliggøre de enkelte budgetønsker.

Økonomi

Indstillingen har inden økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Udvalget vedtog følgende projekter og tovholdere ifm. overførelsessagen 2015:

  • Etablering af Tværstien på Islands Brygge -Arne Bjørn Nielsen
  • Indgangsporte til Amager Fælled -André Just Vedgren
  • Sportsgulv i lethallen i Ørestad -Lars Rimfalk Jensen
  • Støtte til forsøgsprojekter med afledning af overfladevand fra private fællesveje -Erhardt Franzen
  • Udbygning af aktivitetssteder til børn, unge, skolerne og andre, fx skaterbane, parkourbane og evt. klatring eller andet -Kresten Thomsen 
  • Sikker Skolevej ved Peder Lykke Skolen -André Just Vedgren
  • Børnekulturpiloterne -Ulla Støvelbæk
  • Kunstgræsbaner i bydelen, herunder Sundby Idrætspark -Marianne Falck Orby og Robert Nielsen

Projektforslagene vil blive drøftet igen på lokaludvalgets møde den 17. februar 2015.

Til top