Ansøgning Jette Mogensen - Orgel for børn
Ansøgning Jette Mogensen - Orgel for børn
Amager Vest Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra Ordinært møde tirsdag den 16. december 2008
Åbne punkter
3. Ansøgning Jette Mogensen - Orgel for børn
AMV 206/2008
Formanden indstiller
til Amager Vest Lokaludvalg 1. at udvalget drøfter og vedtager sit
svar til Jette Mogensen på baggrund af indstillingen fra Arbejdsgruppen for
Kultur og fritid. Amager Vest
Lokaludvalgs beslutning på mødet den 16. december 2008: Lokaludvalget vedtog at afvise ansøgningen, da ansøgningen
er for sent indleveret i forhold til Lokaludvalgets krav om, at støttede
aktiviteter ikke må have fundet sted ved ansøgningens behandling. |
PROBLEMSTILLING
Jette Mogensen ansøgte d. 10. november om 15.196 kr. til
afholdelse af fire orgelkoncerter for børn. Koncerterne vil blive krydret med
små lege og musikalske historier.
Koncerterne skulle afholdes d. 2. december i Kulturhuset på
Islands Brygge.
Arbejdsgruppen for Kultur og fritid har behandlet ansøgningen
på sit møde d. 3. december og indstiller, at Amager Vest Lokaludvalg afviser
ansøgningen.
Arbejdsgruppen angiver i sin begrundelse, at ansøgningen er
for sent indleveret i forhold til Lokaludvalgets krav om, at støttede
aktiviteter ikke må have fundet sted ved ansøgningens behandling.
LØSNING
Amager Vest Lokaludvalg drøfter og vedtager sit svar til
Jette Mogensen på baggrund af indstillingen fra Arbejdsgruppen for Kultur og
fritid.
ØKONOMI
Løsningen indebærer ingen udgifter.