Ansøgning om støtte til Liv i Islands Brygge syd
Ansøgning om støtte til Liv i Islands Brygge syd
Amager Vest Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra Ordinært møde tirsdag den 16. september 2008
Åbne punkter
19. Ansøgning om støtte til Liv i Islands Brygge syd
AMV 134/2008
Formanden indstiller
til Amager Vest Lokaludvalg 1. at udvalget drøfter og vedtager sit
svar til Agendacenter Amager på baggrund af forslaget fra Arbejdsgruppen for
Kultur og Fritid. Amager Vest Lokaludvalgs beslutning på mødet den 16.
september 2008: Udvalget vedtog at bevilge 40.000 kr. til "Liv i Islands
Brygge syd". |
PROBLEMSTILLING
Agendacenter Amager ansøgte d. 18. august om 40.000 kr. til
afholdelse af arrangementet Liv i Islands Brygge syd – første skridt.
Arrangementet skal afholdes på Axel Heides Gade og finder
sted lørdag d. 10. oktober. Formålet er at skabe mere liv i det nye kvarter på
Islands Brygge og samle det nye og gamle Islands Brygge.
På den grønne midterrabat skal der være cirkus, og samtidig
vil lokale foreninger informere om livet på Islands Brygge. Publikum opfordres
til at deltage aktivt i det fremtidige arbejde på Islands Brygge, og inputs
bliver opsamlet og behandlet til videre brug af borgergruppen Bryggeliv.
Arbejdsgruppen for Kultur og fritid har behandlet ansøgningen
på sit møde d. 10. september og indstiller til Amager Vest Lokaludvalg, at det
ansøgte beløb bevilges.
LØSNING
Amager Vest Lokaludvalg drøfter og vedtager sit svar til
Agendacenter Amager på baggrund af forslage
t fra Arbejdsgruppen for Kultur og
Fritid.
ØKONOMI
Midlerne anvises fra Amager Vest Lokaludvalg, puljemidler,
konto 2140.
Beløb ex. moms:
40.000 kr.