Mødedato: 16.08.2016, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Intern ansøgning: borgermøde om aktivitetshus på Amager Fælled Skole

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget afsætter yderligere 15.000 kr. af puljemidlerne til ekstern bistand til facilitator ifm. dialogmøde om udviklingen af Amager Fælled Skole og dens udearealer.   

Problemstilling

På lokaludvalgsmødet d.19.4.2016 afsatte lokaludvalget 20.000 kr. til at afholde et dialogmøde om udviklingen af Amager Fælled Skole og dens udearealer.

Arbejdsgruppen har været i dialog med skolebestyrelsen for Amager Fælled Skole om arrangementet og vurderet, at det er nødvendigt at indkøbe ekstern bistand til facilitering af workshop. Formålet med workshoppen er at indsamle de behov og ønsker som borgere og brugere i lokalområdet måtte have i forhold til udviklingen af Amager Fælled Skoles faciliteter.  

Derfor ønsker arbejdsgruppen at afsætte yderligere 20.000 kr. af lokaludvalgets puljemidler til projektet.

Løsning

At lokaludvalget afsætter yderligere 20.000 kr. af puljemidlerne til ekstern bistand til facilitator ifm. dialogmøde om udviklingen af Amager Fælled Skole og dens udearealer.   

Økonomi

Beløbet bevilges fra lokaludvalgets puljemidler. Ansøgt beløb: 20.000 kr.

Videre proces

Aftales på mødet

Beslutning

Der var en fejl i indstillingen, som blev rettet fra 15.000 kr. til 20.000 kr.  

Det blev besluttet, at projektet bør tænke Sundholms faciliteter med ind i processen. 

Derudover blev indstillingen blev godkendt og pengene bevilget.

Til top