Mødedato: 16.08.2016, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Orientering vedr. høring om indvinding af grundvand til støvbekæmpelse – Selinevej

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget tager sagen til orientering.

Problemstilling

AFATEK A/S beliggende Selinevej 18, 2300 København S, har etableret et nyt
metalsorteringsanlæg, hvor man fra den tørre slagge frasorterer ikke magnetiske
metaller. Ved indfødning af slaggen til metalsorteringsanlægget i telthallen og efterfølgende ved udlæsning af den sorterede slagge kan der i tørre perioder være en kraftig støvudvikling, som skal holdes nede via et sprinklersystem.
Støvbekæmpelse på pladsen foregår generelt ved at recirkulere opsamlet regnvand
på pladsen fra et perkolatbassin og sprinkle det over kørearealer, men dels
er dette vand for forurenet med småpartikler til at det kan håndteres i de fine
sprinklerdyser ved ind- og udlæsning til og fra metalsorteringsanlægget, og dels
kan der i tørre perioder ikke være nedbør nok, til at man har tilstrækkeligt vand
til den generelle støvbekæmpelse.

Arbejdsgruppen for fysisk planlægning har ingen kommentarer til høringen og indstiller derfor, at Lokaludvalget ikke skal afgive høringssvar på sagen.

Løsning

Drøftes på mødet.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Drøftes på mødet.

 

Beslutning

Lokaludvalget tog sagen til efterretning og sender et høringssvar uden bemærkninger til høringen.
Til top