Mødedato: 16.04.2013, kl. 18:30
Mødested: Peder Lykke Centret, Peder Lykkes Vej 65

Høring: Skoledistrikter 2014/15

Se alle bilag
Amager Vest Lokaludvalg skal tage stilling til høring om skoledistrikter 2014/2015

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1. at lokaludvalget drøfter og tager stilling til udkast til høringssvar for skoledistrikter 2014/2015 på baggrund af udkast fra arbejdsgruppen for det sociale område.

Problemstilling

Børne- og Ungdomsudvalget har på udvalgsmødet den 27. februar 2013 behandlet indstilling ”Skoledistrikter 2014/15”. Udvalget vedtog at sende forvaltningens forslag i høring i alle skolebestyrelser, lokaludvalg, Fællespædagogisk Råd, Skole og Forældre, Brug Folkeskolen, Københavns Fælles Elevråd, Københavns Lærerforening og Skolelederforening. Indstillingen sendes til høring på alle skoler og lokaludvalg, selv om de fremlagte forslag til ændringer kun vedrører Amager. Derefter forlægges resultatet af høringen for Børne- og Ungdomsudvalget forinden endelig behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen inden sommerferien. Ændringer af grunddistrikterne er derefter gældende fra og med 1. august 2013.

I vedlagte høringsmateriale er medtaget de afsnit, der er relevante for Amager. Det fulde høringsmateriale kan ses på blivhoert.dk.

Høringsfristen er den 19.april 2013.

Arbejdsgruppen for det sociale område behandlede høringen på sit møde den 3.marts 2013 og har formuleret et udkast til høringssvar (se bilag).  

Løsning

At lokaludvalget drøfter og tager stilling til høringssvar for skoledistrikter 2014/2015 på baggrund af udkast fra arbejdsgruppen for det sociale område.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Bilaget med udkastet til et høringssvar fra arbejdsgruppen for det sociale område var ikke forinden blevet sendt ud med mødebilagene. Udvalget fik på mødet præsenteret høringssvaret. Udkastet til høringssvar vedr. Skoledistrikter 2014/15 blev godkendt uden afstemning.
Til top