Mødedato: 16.04.2013, kl. 18:30
Mødested: Peder Lykke Centret, Peder Lykkes Vej 65
Ansøgning: Kollegiefestværket
Tobias Rose søger støtte til Kollegiefestværket
Indstilling og beslutning
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Tobias Rose på baggrund af indstillingen fra arbejdsgruppen for kultur og fritid.
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Tobias Rose på baggrund af indstillingen fra arbejdsgruppen for kultur og fritid.
Problemstilling
Tobias Rose søgte den 25. marts 2013 om 4.975 kr. i støtte til Kollegiefestværket. Kollegiefestværkets formål er at skabe netværk og fællesskabsfølelse mellem bydelens kollegier med henblik på at skabe grobund for et samarbejde om kulturelle og folkeoplysende arrangementer. Målgruppen er kollegianere; især tilflyttere fra andre landsdele og unge på venteliste til kollegierne. Netværkets første arrangement "Formidabel Første Fest", som der søges støtte til, finder sted fredag den 3. maj 2013 i et af bydelens kollegier. Der forventes omkring 100+ deltagere.
Arrangementet "Formidabel Første Fest" har fokus på naboskab og dét at være ny i en by. Gennem rundvisning, speed dating, workshop, fællesspisning og en fælles kulturoplevelse, vil deltagerne få mulighed for at knytte bånd på tværs af kollegierne. Arrangørerne ønsker at integrere udenlandske studerende i det sociale miljø og inkludere udvekslingsstuderende i kollegielivet. Ved at informere om aktiviteter i lokalområdet, skal arrangementet yderligere inspirere til flere fælles oplevelser i bydelen.
Kollegiefestværket er et netværk pt. bestående af festudvalgene på Grønjordskollegiet, Bikuben Kollegiet, Rasmus Nielsen Kollegiet og Hørhus Kollegiet. På sigt er der ønske om også at involvere kollegier i Amager Øst.

Løsning
Arbejdsgruppen for kultur og fritid behandlede ansøgningen på sit møde den 3. april 2013 og indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Projektet er netværksskabende og ses som en mulighed for at skabe oplysning om eksisterende aktiviteter i bydelen for dens beboere.
Økonomi
Beløbet anvises fra lokaludvalgets puljemidler, område 3107.
Beløb ekskl.moms: 4.975 kr.
Beløb ekskl.moms: 4.975 kr.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt uden at komme til afstemning. Udvalget vedtog således at bevilge 4.975 kr. til projektet.