Mødedato: 15.12.2020, kl. 18:30
Mødested: På teams og Sundholm 8 for udvalgte

Beslutning: Følgegruppe til idrætshelhedsplan for Sundby Idrætspark

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller til, at medlemmer fra lokaludvalget deltager i en følgegruppe for Idrætshelhedsplanen for Sundby Idrætspark.

Problemstilling

Der er flere planer for Sundby Idrætspark (se bilag); Områdefornyelsens arbejde på en visionsplan for Englandsparken og Sundby Idrætspark; Kultur S og BUFs arbejde for et Ungecenter; Fremad Amagers planer; samt DGI og KFF's samarbejde om en idrætshelhedsplan for Sundby. 

På dette møde har Rasmus B. Andersen (DGI) og Jan Lindboe (KK) haft foretræde og holdt oplæg om Idrætshelhedsplanen for Sundby og medlemmer fra lokaludvalget opfordres til at deltage i en følgegruppe til projektet for Sundby Idrætspark.

Se bilag om idrætshelhedsplaner overordnet.

Se bilag om målsætninger for idrætshelhedsplan Sundby.

Idrætshelhedsplaner er en ny disciplin, så projektets endelige fokus, indhold og form er endnu ikke fast defineret. Men noget der tilpasses og justeres løbende som projektet skrider frem og i dialogen med relevante aktører. 

Når der er oprettet en følgegruppe, finder vi en mødedato, hvor den videre proces planlægges. 

Løsning

At medlemmer fra lokaludvalget deltager i en følgegruppe for Idrætshelhedsplanen for Sundby Idrætspark.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

Beslutning

Det blev besluttet at omdøbe følgegruppen til en intern arbejdsgruppe, hvori Robert Nielsen og Kresten Thomsen indgår.
Til top