Mødedato: 15.12.2020, kl. 18:30
Mødested: På teams og Sundholm 8 for udvalgte

Beslutning: fælles konference om Østlig Ringvej

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget bevilger 45.000 kr. til konference om Østlig Ringvej og Metro samt indgår samarbejde med Bispebjerg og Østerbro Lokaludvalg om afholdelse af konferencen. 

Problemstilling

Ifm. beslutning om VVM undersøgelse af anlæg for henholdsvis Østlig Ringvej og Metro til Lynetteholm indstiller arbejdsgruppen for fysisk plan på afholdelse af en konference.

Baggrund
Efter forundersøgelsen af Østlig Ringvej er Staten og Københavns Kommune i gang med at beslutte, hvilken linjeføring - Amager Strand eller over Fælleden, der skal arbejdes videre med. Et flertal ifm. budgetforliget i Københavns Kommune peger på Amager Strand, som foretrukken linjeføring. Staten og Københavns Kommune forventer at indgå aftale i løbet af foråret 2021, hvorefter der skal udarbejdes oplæg til VVM for Østlig Ringvej og Metro, hvor de miljømæssige konsekvenser primært vil være i fokus.   

Forslag til program og budget er vedlagt.

Formålet med konferencen
Konferencen om Østlig Ringvej skal give den almene københavner indblik i et af Københavns store anlægsprojekter. Konferencen skal klæde borgeren på til at tage stilling til de helt overordnede visioner og de lokale problemstillinger. Konferencen byder på faglige oplæg og politiske debatter. 

Det indstilles, at lokaludvalgets lokale primære fokus ligger på mobilitet og afledte miljøeffekter.

Deltagere
Konferencen afholdes fysisk for de som holder oplæg, deltager i debat og arrangører. Forslag om et deltagerantal på i alt 40 personer. Det giver mulighed for, at hvert af de 3 lokaludvalg Amager Vest, Bispebjerg og Østerbro kan stille med 3 medlemmer som er fysisk til stede, samt en fra hvert sekretariat, som arrangør. Christianshavn og Amager Øst har valgt ikke at være medarrangør af konferencen.

Spørgsmål fra borgerne
Alle andre kan følge med digitalt på facebook. Spørgsmål til debatten sende 2 dage før konferencen til arrangørerne, som vil planlægge debatten. Der vil også være mulighed for at skrive i chatten under selve debatten, men vi kan ikke garantere, at vi når igennem alle spørgsmål.

Tid og sted
Afholdes på Rådhuset. Konferencen skal afholdes i løbet af foråret efter der er truffet beslutning om linjeføring Fælleden eller Amager Strand.  

Etablering af arbejdsgruppe

Jesper Schou Hansen, Ib Ferdinansen, Hanne Schmidt, André Vedgren har meldt sig til at samarbejde med de øvrige lokaludvalg om denne konference.

Løsning

At lokaludvalget bevilget 45.000 kr. til konference om Østlig Ringvej og Metro samt indgår samarbejde med Bispebjerg og Østerbro Lokaludvalg om afholdelse af konferencen. 

Økonomi

Indstillingen indebærer en belastning af lokaludvalgets bydelspulje 2021 på 45.000 kr.

Budgettet er udvidet med 15.000 kr. til lokal annoncering.

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt under afstemning.

Følgende stemte for:
Christian Eggert, Andreas Boisen, Andreas Petersen, Roberts Nielsen, Anders Bo Nielsen, Cecilie Kaysen, Arne Bjørn Nielsen, Mark Gray, Nick Vikander, André Vedgren, Jill Petersen, Erhardt Franzen, Kresten Thomsen, Marianne Nissen, Lone Munk.

Imod: Hanne Schmidt, Peter Hess-Nielsen.

Undlod: Kim J. Henriksen, Uffe Meulengracht,


Til top