Mødedato: 15.12.2015, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning om lokaludvalgets pris Årets Skulderklap

Indstilling

Formanden for Amager vest lokaludvalg indstiller,

1) at lokaludvalget uddeler Årets Skulderklap til en af de tre kandidater, der på baggrund af borgernes nomineringer og udvælgelsesudvalget er indstillet til prisen.

Problemstilling

På lokaludvalgsmødet den 15. juni 2010 blev det vedtaget at indstifte en årlige pris, 'Skulderklappet'. Prisen tildeles en person, forening, organisation eller en offentlig eller privat virksomhed, der i særlig grad har bidraget til at skabe netværk imellem bydelens borgere og dermed også har været med til at gøre Amager Vest til et godt sted at bo for alle. På lokaludvalgsmødet den 15. juni 2010 blev det ligeledes besluttet, at lokale borgere opfordres til at nominere kandidater, ligesom lokaludvalget og det årligt nedsatte udvælgelsesudvalg kan indstille kandidater.  

Lokaludvalget har på lokaludvalgsmødet den 18. august 2015 vedtaget, at prisen skal udgøre 25.000 kr. Prisen skal øremærkes til prisvinderens fortsatte arbejde i bydelen.

Lokaludvalget har ved annoncer i lokalaviser og opslag på hjemmesider og Facebook opfordret borgere til at indstille kandidater på lokaludvalget hjemmeside. I år har lokaludvalget modtaget to nomineringer på hjemmesiden: Island Brygge Handelstandsforening og Daghøjskolen for pensionister og efterlønnere på Peder Lykke Centret.  

Løsning

Lokaludvalget udpegede på lokaludvalgsmødet den 17. november 2015 en komité blandt lokaludvalgets medlemmer. Komitéen vil på sit møde den 11. december udpege tre kandidater til afstemning på lokaludvalgsmødet den 15. december.

Materiale om de nominerede sendes elektronisk inden lokaludvalgsmødet.  

Økonomi

Vinderen af Årets Skulderklap tildeles 25.000 kr. fra Bydelspuljen, område 3707.

 

Beslutning

Lokaludvalget besluttede efter anonym afsteming at tildele Årets skulderklap 2015 til Winni Nielsen, IF Gullfoss.

Kandidaterne til årets skulderklap fik hver især følgende antal stemmer:

Per Abiltrup, Initiativtager Café 5-Øren: 1 stemme
Winni Nielsen, IF Gullfoss: 9
Islands Brygge Handelstandsforening: 2
Daghøjskolen Peder Lykke Centeret: 6

 

Til top