Mødedato: 15.09.2015, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8
Høring: 3 vandelementer i Arenakvarter
Se alle bilag
Til top
Lokaludvalget skal drøfte og vedtage sit svar vedr. høring 3 vandelementer i Arenakvarter
Indstilling og beslutning
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til høring om 3 vandelementer i Arenakvarter på baggrund af udkast fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning.

Problemstilling
I forbindelse med udviklingen af Arenakvarter ønskes i områdets rekreative park af anlægge 3 vandelementer:
Hovedkanalen, vandrenden og bassinet. Ørestads kanaler etableres som et sammenhængende system såvel visuelt som hydraulisk. Hovedkanalen indgår i dette ved at modtage vand fra vandrenden og bassinet nord for kanalen og aflede vand til søområdet i syd, hvorfra vandet ledes videre til grøftesystemet på Kalvebod Fælled. Fra grøfterne på Kalvebod Fælled pumpes vandet til Køge Bugt. Den urbane vandrende etableres til afledning af tagvand fra Parkkvarteret og fra Arenaen. I tilfælde af ekstreme regnhændelser vil vandet stuves op i hovedkanalen og bassinet og løbe tilbage i den urbane vandrende mod de små bassiner og videre via den landskabelige rende i Byfælleden og ud på Kalvebod Fælled.
Det forventes, at arbejdet med etableringen af forlængelsen af hovedkanalen, bassinet og vandrenden forløber frem til april 2016.
Høringen "Oprettelse af tre nye vandelementer i Arenakvarter Amager" i høringen, er i offentlig høring indtil 28. september.

Løsning
At lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til høringen på baggrund af udkast fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Høringssvaret blev godkendt med tilføjelse af afsnit om overholdelse af fredning på Amager Fælled.