Ansøgning fra Områdefornyelsen Øresundsvej
Ansøgning fra Områdefornyelsen Øresundsvej
Amager Vest Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra Ordinært møde tirsdag den 15. april 2008
Åbne punkter
7. Ansøgning fra Områdefornyelsen Øresundsvej
AMV 43/2008
Formanden indstiller til Lokaludvalget, 1. at udvalget på baggrund af forslaget fra arbejdsgruppen for kultur og fritid drøfter og beslutter, hvorvidt og hvordan Områdefornyelsen Øresundsvejs markeds- og kulturdage i 2008 skal støttes. Amager Vest
Lokaludvalgs beslutning i mødet den 15. april 2008: 1. Udvalget besluttede med 15 stemmer for og 2 imod at støtte ansøgningen med 75.000 kr. da udvalget vurderer at arrangementet har en særlig bydelssamlende funktion, der rækker ud over bydelens grænser. Udvalget ønsker at støtte arrangementet i en opstartsperiode og derfor er støtten et engangstilskud. Andet |
PROBLEMSTILLING
Områdefornyelsen Øresundsvej søgte den 17. marts 2008 om støtte til 10 markeds- og kulturdage på lørdage i juni samt august og september 2008 ved Amager Kulturpunkt.
Sekretariatet har sendt ansøgningen og de supplerende oplysninger til arbejdsgruppen for kultur og fritid for et forslag til beslutning om ansøgningen.
LØSNING
Udvalget drøfter og beslutter på baggrund af forslaget fra arbejdsgruppen for kultur og fritid, hvorvidt og hvordan Områdefornyelsen Øresundsvejs markeds- og kulturdage i 2008 skal støttes.
ØKONOMI
Indstillingen kan indeholde en udgift op til 75.000 kr., der anvises fra Amager Vest Lokaludvalg, puljemidler, konto 2140
Beløb ex. moms 75.000 kr.
BILAG
5. Ansøgning fra Områdefornyelsen Øresundsvej
6. Supplerende oplysninger fra Områdefornyelsen Øresundsvej
7. Arbejdsgruppen for kultur og fritids forslag - eftersendes