Mødedato: 15.01.2008, kl. 18:30

Meddelelser

Meddelelser

Amager Vest Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 15. januar 2008

 

 

9.      Meddelelser

AMV  24/2007

 

 

§        Status på ansættelse af Lokaludvalgssekretær.

Der er nu ansat en udvalgssekretær for Amager Vest Lokaludvalg. Han hedder Christian Schrøder. Christian begynder arbejdet den 1. februar 2008. Christian var til stede på mødet og præsenterede sig selv.

 

§        Rudi Sommerlund udtræder midlertidig af Amager Vest Lokaludvalg.

Medlem Rudi Sommerlund fra Ældre og frivilligt socialt arbejde 1, holder midlertidig orlov fra Amager Vest Lokaludvalg. Årsagen er sygdom i den nærmeste familie. I hans sted indtræder Arne Mikkelsen som midlertidigt medlem.

 

§        Orientering om fremtidsseminar.

Niels Balling fremlagde fremtidsseminargruppens planer for fremtidsseminaret. Seminaret finder sted fra lørdag den 8. marts til søndag den 9. marts 2008. Gruppen arbejder videre med planlægning af fremtidsseminaret.

 

§        Seminar med Overborgmester Ritt Bjerregaard for medlemmer af lokaludvalg.

Overborgmester Ritt Bjerregaard vil invitere samtlige lokaludvalgsmedlemmer i København til et seminar om lokaludvalgenes arbejde. Invitation til seminaret kommer senere. Seminaret finder sted tirsdag den 4. marts 2008, kl. 18.00-22.00. 

 

§        Orientering om kommende proces for fremtidsorienteret evaluering af lokaludvalgene

Center for Borgerservice har indgået et samarbejde med forsker Gunnar Gjelstrup fra RUC om at iværksætte en fremtidsorienteret evaluering af lokaludvalgene. Der vil ikke på nuværende tidspunkt blive gennemført en egentlig evaluering af lokaludvalgene. Dertil er de for nyetablerede. I stedet er det et forsøg på at imødekomme en fremtidig evalueringsproces, således, at lokaludvalgsmedlemmer og andre interessenter allerede nu får mulighed for at komme med deres bud på, hvilke succeskriterier der skal være for lokaludvalgene. Gunnar Gjelstrup vil udsende et spørgeskema til alle medlemmerne, som de bedes udfylde og sende tilbage til sekretariatet. På næste ordinære lokaludvalgsmøde tirsdag den 19. januar 2008, bedes alle medlemmer derfor møde allerede kl. 17.15, til et fokusgruppeinterview med Lokaludvalget. Der vil blive bestilt sandwich til mødet. Hvis du som medlem er forhindret i at møde kl. 17.15, bedes du give besked til sekretariatet herom.

 

§        1. suppleant Kim Galant (de konservative) udtræder af Amager Vest Lokaludvalg

Grundet fraflytning fra bydelen udtræder 1. suppleant fra de konservative, Kim Galant af Amager Vest Lokaludvalg. De konservatives partigruppe er blevet bedt om at udpege en ny suppleant.

 

 

 

 

 

 



 

Til top