Medlemsforslag: tildeling af midler til haveprojekt
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget drøfter og træffer beslutning om:
- at engagere sig i haveprojekt Sundholm
- at bevilge midler til haveprojekt Sundholm
Problemstilling
Det har i længere tid været Foreningshuset Sundholm 8´s planer, at danne en havegruppe, bestående af husets brugere, der skal stå for havens drift og udvikling. Gruppen består af repræsentanter fra Københavns Fødevarefællesskab, Kompostbudene, Foreningen Sundholm 8, Amager Vest Lokaludvalg og Amager Kultur.
Haven indgår som et aktivt og attraktivt element i offentlige rum, der benyttet af husets lejere og brugere. Lokaludvalget er en del af huset og dets drift og styring. Derfor indgår haverummet også som en del af Lokaludvalgets ”ansigt” udadtil og med dannelsen af en aktiv havegruppe skaber vi også en mulighed for at flere af huset lejere, brugere, eksterne netværk og bydelens beboere kan mødes om ”det fælles tredje” i et konkret arbejdsfællesskab for at udvikle og pleje haven.
Derfor stilles nu et medlemsforslag om, at Amager Vest Lokaludvalg støtter havegruppe økonomisk, til at indkøbe relevante materialer til at starte optimeringen af haven op i 2017.
Løsning
- at engagere sig i haveprojekt Sundholm
- at bevilge midler til haveprojekt Sundholm
Økonomi
Lokaludvalgets puljemidler 2016 belastes med 21.272 kr.
Videre proces
Drøftes på mødet.