Mødedato: 13.12.2016, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

Ansøgninger til Bydelspuljen 13. december

Ansøgninger til Bydelspuljen 13. december (2016-0426256)

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,

1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af arbejdsgruppernes indstillinger, som fremgår nedenfor.

Arbejdsgrupperne indstiller:

A: at give støtte til Grøn cykelparkering og sikker passage, jf. arbejdsgruppen for Fysisk plans indstilling.

B: at give støtte til Julearrangementer, jf. arbejdsgruppen for Social og sundheds indstilling.

C: at give støtte til Fælles fornyelse i Sundholms Byhave, jf. arbejdsgrupperne Fysisk plans og Social og sundheds indstillinger.

D: at give støtte til Jule/nytårsudflugt for ensomme ældre 65+, jf. arbejdsgruppen for Social og sundheds indstilling.

E: at træffe afgørelse vedrørende Er du sulten, så har vi mad på lad, jf. arbejdsgrupperne Børn og unges og Social og sundheds indstillinger.

F: at træffe afgørelse vedrørende Det der er tilbage, jf. arbejdsgrupperne Børn og unges og Kultur og fritids indstillinger.

G: at give hhv. støtte og delvist støtte til Amager børnemusik festival, jf. arbejdsgrupperne Børn og unges samt Kultur og fritids indstillinger.

H: at træffe afgørelse vedrørende Bigbandvokaljazz m foredrag for borgere og musikinteresserede børn, jf. arbejdsgrupperne Børn og unges samt Kultur og fritids indstillinger.

I: at give støtte til Barselscafé, jf. arbejdsgruppen Social og sundheds indstilling.

J: at give støtte til Streetsport og forebyggende arbejde på gadeplan, jf. arbejdsgrupperne Børn og unges samt Kultur og fritids indstillinger.

K: at give støtte til Pigeværelset, jf. arbejdsgrupperne Børn og unges samt Kultur og fritids indstillinger.

L: at godkende anmodningen fra Sundholmskvarterets netværk om at overføre den bevilgede støtte til 2017, jf. arbejdsgrupperne Social og sundheds samt Kultur og fritids indstillinger.

Problemstilling

(ansøgningerne er i rækkefølge således: 2016 først indkomne, dernæst 2017 først indkomne)  

A: Grøn cykelparkering og sikker passage. Ansøgt beløb: 3.500kr. Sagsnummer: 2016-0369450

Formålet med projektet er at lette passagen for bløde trafikanter på Hallandsgade. Ansøger vil frigive plads til et mobilt cykelstativ, ud for den gamle Nykredit-parkeringsplads mellem Hallandsgade 6C og 8. Målet er, at afskærme pladsen med højbede og stedsegrønne planter.

Ansøger: Den grønne gruppe fra Gadelauget Hallandsgade, Norgesgade, Kongedybet og Sverrigesgade

Afholdelsesperiode: November - december 2016

Sted: Mellem Hallandsgade 6C og 8

Samlet budget: 5.000kr.                                                               

Arbejdsgruppen indstiller, at det ansøgte beløb bevilliges. Fysisk plan gør dog AVLU opmærksom på, at det ansøgte projekt er på kanten af vores puljekriterier, da der er tale om en privat vej og et anlægslignende projekt. Dog sympatiserer et flertal i arbejdsgruppen med indholdet.

B: Julearrangementer. Ansøgt beløb: 10.000kr. Sagsnummer: 2016-0381768

Værestedet NABO Center Amager søger begge  lokaludvalg om kr. 10.000 kr. med henblik på afholdelse af julearrangementer. Ansøger ønsker at give værestedets brugere mulighed for en så normal tilværelse som overhovedet muligt. Et vigtigt element for alle mennesker er højtiderne. Ansøger søger derfor om støtte til at afholde nogle julearrangementer. Brugernes familie og venner er også velkomne. 

Ansøger: N.A.B.O. Center Amager

Afholdelsesperiode: 16. - 31. december 2016

Sted: N.A.B.O. Center Amager, Portugalsgade 10, 2300 S

Samlet budget: 26.100kr.                                                               

Arbejdsgruppen for social og sundhed indstiller, at det ansøgte beløb bevilliges. Arrangementet er netværksskabende, dertil støtter det en af samfundets svageste grupper.

C: Fælles fornyelse i Sundholms Byhave. Ansøgt beløb: 68.375kr. Sagsnummer: 2016-0375139

Porten i pileflethegnet mellem Byhaven på Sundholm og Amager Fælledvej renoveres over en 2 ugers periode. Pileporten er nu i forfald og angiveligt til fare for cyklister og fodgængere, der benytter stien. Arbejdet er planlagt at udføres af medlemmer af Byhaveforeningen (naboer til Sundholm), hjemløse plus medarbejdere fra aktivitetscenteret Sundholm og Hjørnholm Pil, der har professionelle håndværksmæssige ekspertise.

Ansøger: Aktivitetscentret Sundholm

Afholdelsesperiode: December 2016

Sted: Sundholms Byhave mod Amager Fælledvej 55

Samlet budget: 100.000kr                                                               

Arbejdsgruppen for Fysisk plan indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Der er tale om et sted i vores bydel, hvor forskellige befolkningsgrupper mødes på tværs, hvilket lever op til vores kriterium om, at projektet skal være netværksskabende. Derudover er projektet også med til at begrønne og forskønne Amagerfælledvejs udtryk, som også er en del af lokaludvalgets kommende bydelsplan.

Arbejdsgruppen for Social og omsorg indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Det er tale om et projekt der er med til at skabe arbejde for de arbejdsløse samt give indhold for de hjemløse.

D: Jule/nytårsudflugt for ensomme ældre 65+. Ansøgt beløb: 45.100kr. Sagsnummer: 2016-0386195

Udflugten går til Gyrstinge Skovkro ved Fjenneslev.  Arrangementet henvender sig til seniorer 65+ fra Amager Vest. Egen betaling 100kr/ deltager.

Ansøger: Peder Lykke Centerets Aktivitetscenter

Afholdelsesperiode: Torsdag d. 28. december 2016

Sted: Restaurant Gyrstinge Skovkro, 4173 Fjenneslev

Samlet budget: 55.000kr                                                               

Arbejdsgruppen for social og sundhed indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Der er tale om arrangement der er netværksskabende. Arbejdsgruppen finder det positivt, at det er delvist egenbetaling.

E: Er du sulten, så har vi mad på lad. Ansøgt beløb: 15.000kr. Sagsnummer: 2016-0386845

Projektet har til formål at skabe kontakt til socialt udsatte børn og unge, med henblik på tillidsfuld og anerkendende relation, der kan spire til udvikling og opdagelse af egne styrker og kvaliteter. Projektet fremmer også muligheden for børn og unge at selv rådgive og støtte hinanden. Cykelvognene vil bruges til et madprojekt og til øvrig daglig transport. Madprojektet består af fælles madlavning og spisning, hvorefter overskydende mad uddeles via cykelvognene - sammen med de unge, til gadens øvrige unge og ældre. I tilfælde af at foreningen

Ansøger: De Stærke Børn

Afholdelsesperiode: Fra det øjeblik ansøger har cykelvognene.

Sted: Sundholm 8, samt resten af Vest og Øst

Samlet budget: 15.000kr                                                               

Arbejdsgruppen for social og sundhed indstiller, at ansøger inviteres til arbejdsgruppens møde i januar, for uddybende spørgsmål. Arbejdsgruppen vil herefter tage stilling til ansøgningen.

Arbejdsgruppen for Børn og unge er umiddelbart positive overfor projektet, men har efterspurgt ekstra information om foreningen ”De stærke børn”. Den ekstra information er vedlagt ansøgningen

F: Det der er tilbage. Ansøgt beløb: 50.000kr. Sagsnummer: 2016-

Det der er tilbage er en teateroplevelse, som udforsker det der er tilbage efter nogen, der stod en nær er gået bort. Forestillingen indeholder tekst, dans, fysisk poesi og humor. Det er ansøgers håb, at forestillingen kan danne et udgangspunkt for en fortsat samtale og åbenhed om sorg, samt nedbryde noget af det tabu, der eksisterer omkring emnet.GLIMT er et professionelt scenekompagni, hjemmehørende i Tårnby, Amager.

Ansøger: Teaterforeningen GLIMT

Afholdelsesperiode: d. 16. april - 11. maj 2017

Sted: Hans Bogbinders Allé 3

Samlet budget: 887.000kr                                                               

Arbejdsgruppen for Kultur og fritid har efterspurgt ekstra informationer: Hvor mange forestillinger spilles i vest? Hvordan kan vi sikre os at publikum bliver personer fra vest med den udfordring stykket omhandler?

Arbejdsgruppen for Børn og unge indstiller et afslag til ansøgningen, da lokaludvalget ikke støtter teaterforestillinger. Det er desuden arbejdsgruppens vurdering, at projektet hverken er netværksskabende eller profilerende for bydelen.

G: Amager børnemusik festival. Ansøgt beløb: 70.000kr. Sagsnummer: 2016-0386174

Ansøger arbejder for, at 11 kulturelle aktører og spillesteder i fællesskab skal udvikle den lokale musikidentitet, ved at fastholde traditionen om at skabe store fælles kunst- og kulturoplevelser for børn, børnefamilier og institutioner i skolens ferier. I 2017 fylder festivalen 5 år. Alle deltagende institutioner fungerer som spillesteder med hver deres unikke program.

Ansøger: Amager Børnemusik Festival 2017

Afholdelsesperiode: uge 7 2017

Sted: Kulturhuse, biblioteker, idrætsanlæg og DR

Samlet budget: 360.000kr                                                                 

Arbejdsgruppen for Kultur og fritid indstiller et delvist tilsagn på 40.000kr, med begrundelsen at koncerterne er fordelt lige mellem øst og vest, og ansøger søger om 40.000kr af øst.

Arbejdsgruppen for Børn og unge indstiller et tilsagn til projektet. Projektet involverer børnene direkte i aktiviteterne og bygger bro på tværs af musikprojekter på Amager.    

H: Bigbandvokaljazz m foredrag for borgere og musikinteresserede børn. Ansøgt beløb: 15.000kr. Sagsnummer: 2016-0414913

Vokalmusik og bigbandjazz som tilbud til gymnasier, musikskoler og andre musikinteresserede institutioner og borgere i København. Arrangøren tilbyder interesserede at møde op til introduktion til koncerten, inden selve koncerten. Ansøger søger støtte til 3 koncerter på Amager, hvoraf 2 i KIB og én i Amager Kulturpunkt.

Ansøger: The Big Band ved Mads Pagsberg

Afholdelsesperiode: 26. april - 20. november 2017

Sted: KIB (2 gange), Amager Kulturpunkt ( 1 gang)

Samlet budget: 30.000kr                                                               

Arbejdsgruppen for Kultur og fritid indstiller et tilsagn på 20.000kr, det vil sige 5.000kr over det ansøgte beløb. Begrundelsen er, at arbejdsgruppen har været i dialog med ansøger, og har fået bekræftet at de ansøgte 15.000kr ikke dækker udgifterne. Arbejdsgruppen finder at projektet i høj grad er netværksskabende, da eleverne kommer ud af deres vante miljøer og mødes med andre elever. 

Arbejdsgruppen for Børn og unge indstiller et afslag, idet koncerterne ikke vurderes at være netværksskabende, da de ikke i høj nok grad involverer og aktiverer deltagerne.

I: Barselscafé. Ansøgt beløb: 20.000kr. Sagsnummer: 2016-0414916

Biblioteket lægger rum til sociale formiddage, der sætter fokus på babyliv. Oplæg af sundhedsplejersker samt andre fagpersoner. Caféen har eksisteret siden 2015. Deltagerne er mødre, bedsteforældre og  et voksende antal fædre. Ansøger vil gerne videreudvikle caféen. Caféen er for forældre og babyer fra Amager Vest. Alle arrangementer er gratis.

Ansøger: Solvang Kultur- og MedborgerCenter

Afholdelsesperiode: 15 torsdag formiddage i februar - maj 2017

Sted: Solvang Bibliotek, Remisevej 14

Samlet budget: 22.000kr                                                               

Arbejdsgruppen for Social og sundhed indstiller et tilsagn, idet aktiviteten er netværksskabende . Arbejdsgruppen finder det dertil positivt, at også fædre af anden etnisk baggrund besøger caféen.

J: Streetsport og forebyggende arbejde på gadeplan. Ansøgt beløb: 8.680kr. Sagsnummer: 2016-0415091

Et kommunalt idrætsprojekt giver ansvaret videre til fem unge rollemodeller, der vil sørge for at afholde aktiviteter på tvillingebanen i Remiseparken. Ansøger har fokus på at styrke samarbejdet med gadeplan samt brobygning til områdets foreninger og institutioner, gennem idrætsaktiviteter. Formålet er at skabe tryghed og forebygge kriminalitet.

Ansøger: Projekt under Amager Partnerskab for tryghed

Afholdelsesperiode: 2 gange om ugen, hele 2017

Sted: Tvillingebanen, Remiseparken

Samlet budget: 8.680kr.

Arbejdsgruppen for Kultur og fritid indstiller et tilsagn til projektet. Det er et projekt der fremmer møder på tværs af institutioner og grupper, samt brobygning mellem foreninger og institutioner. Dertil indeholder projektet et uddannelsesaspekt og giver målgruppen positive rollemodeller.  

Arbejdsgruppen for Børn og unge indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Projektet understøtter netværksdannelse via brobygning til områdets foreninger og institutioner, der er vigtig for, at børn og unge får et aktivt fritidsliv især nu, hvor juniorklubberne i området er under pres. Arbejdsgruppen diskuterede dog, om det ville være muligt for ansøgerne - den boligsociale helhedsplanen ”Partnerskabet” og den kommunale forvaltning - selv at betale for projektet.  

K: Pigeværelset. Ansøgt beløb: 25.000kr. Sagsnummer: 2016-0415442

Projektet er et samarbejde mellem Børne-Kulturpiloterne, Solvang Bibliotek og Partnerskabet i Urbanplanen samt de lokale skoler og institutioner i området. Forestillingen skal bygges op omkring pigernes egne historier og livserfaringer og forestillingens manuskript skal formes af de unges eget sprog. Ansøger ønsker, at skabe synergi og samarbejde på tværs af områderne omkring Ørestad og Urbanplan.

Ansøger: Børne-Kulturpiloterne

Afholdelsesperiode: medio december 2016 - 13. marts 2017

Sted: Solvang Bibliotek og Teater ZeBu

Samlet budget: 112.500kr.

Arbejdsgruppen for Kultur og fritid indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Projektet er netværksskabende mellem pigerne i Urbanplanen og Ørestad.

Arbejdsgruppen for Børn og unge indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Projektet er nytænkende og understøtter netværksskabelse mellem pigerne i Urbanplanen og Ørestad.  

L: Sundholmskvarterets netværk. Anmodning om overførsel af bevilget beløb: 9.900 til 2017. Sagsnummer: 2016-0321225

Arbejdsgrupperne Kultur og fritid samt Social og sundhed indstiller, at anmodningen godkendes. Det er rettidig omhu, at ansøger aflyser pga få tilmeldte. Ny dato er fastlagt til d. 23. januar kl. 17.30.

Løsning

At lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af arbejdsgruppernes indstillinger.

Økonomi

Lokaludvalgets bevillinger til de enkelte ansøgere uddeles som underskudsgaranti fra Bydelspuljen på maksimalt beløb på 141.975 kr. i 2016 og 198.580 kr. i 2017.  

 

Videre proces

 

Beslutning

A: Ansøgningen Grøn cykelparkering fik bevilget 3.500 kr. Det blev præciseret, at der er tale om et projekt på en privat fælles vej.

B: Ansøgningen Julearrangementer fik bevilget 10.000 kr. Det blev præciseret, at der ikke er tale og "svage grupper" men "udsatte".

C: Ansøgningen Fælles fornyelse af Sundholm byhave fik bevilget 68.375 kr.  

D: Under behandlingen af  dette punkt erklærede Isak Korn sig inhabil og forlader lokalet. I stedet deltager suppleant Arne Mikkelsen.

Ansøgningen Jule/nytårsudflugt for ensomme ældre fik bevilget 45.100 kr. under afstemning. Følgende stemte:

For: Arne Mikkelsen, Berit Bro, Jann Kuusisaari, Marianne Falk Orby, Naghmaa Parveen, Pia Saaek, Peter Hess, Erhardt Franzen, Niels Balling, Roberts Nielsen, Steen Höier, Ulla Støvelbæk.

Imod: Anders Bo Nielsen, Arne Bjørn Nielsen, Peter Howalt, André Vedgren.

Undlader: Tom Fuglevig, Lars Rimfalk.

E: Ansøgningen Er du sulten, så har vi mad på lad fik afslag. Lokaludvalget stillet spørgsmålstegn ved hvorfor det er nødvendigt at købe ladcykler, når foreningshuset Sundholm 8 har indtil flere stående nede i gården. Udvalget ønsker desuden at få mere information om, hvordan de vil få kontakt til de unge. Derfor besluttede lokaludvalget, at ansøger inviteres til et møde med arbejdsgruppen for social og sundhed i det nye år.

F: Ansøgningen Det der er tilbage fik afslag. Det er lokaludvalgets vurdering, at projektet mangler lokalforankring og ikke i tilstrækkelig grad er netværksskabende. Lokaludvalget ønskede at præcisere, at lokaludvalget støtter teaterforestillinger, der gennem aktiv involvering skaber netværk mellem bydelens borgere.

G: Under behandlingen af dette punkt erklærer Niels Balling sig inhabil og forlader lokalet. I stedet indtræder Inge Rasmussen.

Ansøgningen Amager børnemusikfestival fik under afstemning støtte på 70.000 kr. Følgende stemte:

For: Berit Bro, Marianne Orby Falk, Naghma Parveen, Anders Bo Nielsen, Pia Saaek, Peter Hess, Inge Rasmussen, André Vedgren, Lars Rimfalk Jensen.

Imod: Isak Korn, Tom Fuglevig, Arne Bjørn Nielsen, Erhardt Franzen, Robert Nielsen, Peter Howalt, Steen Höier, Ulla Støvelbæk.

Undlader: Jann Kuusisaari.

H: Ansøgningen Bigbandvokaljazz fik under afstemning tildelt 20.000 kr. i støtte under forudsætning af at der er gratis entré. Lokaludvalget synes, at projektet understøtter lokaludvalgets vision om "Musikøen Amager" og ønsker at bidrage til at så mange som muligt deltager. Følgende stemte:

For: Berit Bro, Marianne Orby Falk, Naghma Parveen, Anders Bo Nielsen, Pia Saaek, Niels Balling, André Vedgren, Isak Korn, Tom Fuglevig, Arne Bjørn Nielsen, Erhardt Franzen, Robert Nielsen, Peter Howalt, Steen Höier, Ulla Støvelbæk.

Imod: Ingen

Undlader: Peter Hess, Lars Rimfalk Jensen

I: Ansøgningen Barselscafé fik bevilget 20.000 kr. under afstemning. Følgende stemte:

For: Berit Bro, Marianne Orby Falk, Naghma Parveen, Anders Bo Nielsen, Pia Saaek, Niels Balling, André Vedgren, Isak Korn, Tom Fuglevig, Arne Bjørn Nielsen, Erhardt Franzen, Robert Nielsen, Steen Höier, Ulla Støvelbæk, Peter Hess, Lars Rimfalk Jensen.

Imod: Anders Bo Nielsen, Peter Howalt

Undlader: Ingen

Lokaludvalget gav udtryk for at her var et eksempel på en ansøgning, hvor der er behov for at drøfte lokaludvalgets syn på støtte til gentagne projekter.

J: Ansøgningen Streetsport og forebyggende arbejde på gadeplan fik bevilget støtte på 8.680 kr.

K: Ansøgningen Pigeværelset fik under afstemning tildelt 25.000 kr. Følgende stemte:

For: Berit Bro, Marianne Orby Falk, Naghma Parveen, Anders Bo Nielsen, Pia Saaek, Niels Balling, André Vedgren, Isak Korn, Tom Fuglevig, Arne Bjørn Nielsen, Erhardt Franzen, Robert Nielsen, Steen Höier, Ulla Støvelbæk, Peter Hess, Lars Rimfalk Jensen.

Imod: Anders Bo Nielsen, Peter Howalt

Undlader: Ingen

L: Ansøgningen Sundholmskvarterets netværk fik godkendt anmodningen om, at da deres møde blev aflyst i December,  at få overført deres ansøgningen på 9.900 kr. til budget 2017. 
Til top