Mødedato: 13.12.2016, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning vedr. afsættelse af midler til bydelsplan 2017 samt status

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,

- at tovholderne fra de enkelte temagrupper giver en mundtlig beretning af status i grupperne
- at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning
- at 60.500 kr. tilbageføres til bydelspuljen.
- at der afsættes 150.000 kr. til bydelsplan arbejdet i 2017

Problemstilling

Sekretariatet gør opmærksom på, at fristen for 1. udkast til tekst til bydelsplan er 9. februar 2017.

4xB (byplanlægning, boligpolitik, butiksliv & byliv):
Det borgerinddragende arrangement er blevet rykket til den 5. januar kl. 19-21 med deltagelse af stadsarkitekten Tina Saaby og med inspirationsoplæg af Rune Veile fra BCVA arkitekter.  Visionsværkstedet planlægges i samarbejde med Netværk for Yngre Planlæggere.
På baggrund af workshoppens output sammenlagt med datamaterialet fra den åbne fase vil teksten til bydelsplanen udarbejdes med et fokus på hvilke områder i bydelen der med fordel burde rammesættes anderledes i forhold til den gældende kommuneplan. Altså vil der peges på nye visioner for arealer, der nu er udlagt til noget uhensigtsmæssigt i forhold til de lokale behov.

Temagruppen ønsker at tilbageføre de afsatte 30.000 kr. til bydelspuljen 2016. 

Grønne og blå områder:
Temagruppen var på inspirationstur den 23.nov med byrumsforvalter Henrik Nielsen. Turen dækkede kun en del af bestående grønne områder i Amager Vest. Også øvrige grønne områder i bydelen skal lokaliseres og vurderes. I den afsluttende rapport, som skal danne grundlag for teksten i bydelsplanen vil der være tale om en oplistning af alle grønne og blå områder samt potentielle områder for begrønning og med vand i Vest. Således skal rapporten udformes som et katalog over bestående og planlagte nye grønne områder i bydelen, samt indeholde anvisninger på indretninger med beplantninger og evt. installationer samt anvendelsen af områderne i fremtiden.

Der planlægges afholdt nyt møde i Temagruppen i begyndelsen af det nye år. Arbejdet skal være færdiggjort i begyndelsen af februar 2017.

Temagruppen ønsker at tilbageføre 2.500 kr. til bydelspuljen 2016.

Den aktive skole:
Arbejdsgruppen har haft møde med Amar´ Youngsters vedr. den aktive skole, hvor det blev besluttet, at Amar´ Youngsters går i dialog med Amager Fælled skole vedr. gennemførelsen af projektet - den aktive skole og evt. en efterfølgende evaluering. Arbejdsgruppen ønsker, at bydelsplanen skal bruges til at sætte fokus at udvikle folkeskolen. Dette budskab og evt. udvikling af projekt skal bygge videre på erfaringerne fra Amager Fælled Skole, hvis det lykkes eleverne at gennemføre projektet. 

Mangel på lære- og elevpladser:
Arbejdsgruppen har besluttet at arbejde med problemstillingen: der mangler 12.000 lære og elevpladser i Danmark og Amager Vest lokaludvalg ønsker at gøre sit til, at der oprettes lære- og elevpladser i vores lokalområde. Næste skridt er at lave en oversigt over antallet af lære- og elevpladser samt tage kontakt til større virksomheder i lokalområdet mhp. dialog om oprettelsen af lære. og elevpladser. 

Temagruppen for børn og unge ønsker at tilbageføre de afsatte 10.000 kr. til bydelspuljen.

Univers på tværs:
Tryghed, Sammenhængskraft og naboskab, Fritid

P.t. arbejder gruppen videre med følgende konkrete projekter:

1. Nyt gulv til lethallen i Ørestad

2. Udfordringer med selvbetjente idrætshaller

3. En drejebog til levende naboskab, med udgangspunkt i erfaringer fra Sundholmskvarterets netværk og et gadelau

4. Samarbejdsprojekt/er med hhv. Amagerbro hhp, Partnerskabet samt eventuelt Områdefornyelsen Sundby
Skabe kontakt mellem de forskellige dele af Amager Vest gennem projekter der fremmer bevægelse i alle aldersgrupper.

5. Bytte talenter/færdigheder: Jeg hjælper dig med din cykel; du mig med min pc …
 I dialog med følgende mulige samarbejdsparter: Områdefornyelsen Sundby og Miljøpunkt Amager

6. Farmers Market på Sundbyvester Plads.
 I dialog med følgende mulige samarbejdsparter: Initiativtageren (en borger), AØL, Områdefornyelsen Sundby og Miljøpunkt Amager

Temagruppen ønsker at tilbageføre de 8.000 kr. tilbage til bydelspuljen.

Børneinvolvering
Der er indtil nu afholdt tre workshops for børnene i bydelen.
Lørdag 12. november – Lysfesten, Urbanplan
Tirsdag d. 29. november – Nærgenbrugsstationen, Hørgården
Onsdag d. 30. november – Lysarrangement i Ørestad Syd

Sekretariatet regner med at afholde et 4. arrangement i Gyldenrisparken i januar måned.

På LU mødet i januar vil børnenes input præsenteres.

Bydelsplan arbejdet i 2017

Sekretariatet anbefaler, at der afsættes 150.000 kr. af bydelspuljen 2017 til aktiviteter og kommunikation ifm. bydelsplanarbejdet i 2017.

Trafik

Trafikgruppen forventer at følgende projekter/problemstillinger/visioner skal skrives ind i bydelsplanen:

- Forbindelser på tværs: kollektiv, cykel og gå - i samarbejde med Amager Øst Lokaludvalg
- Principper i helhedsplanlægningen af trafikken - møde med trafikforsker
- Trafikale problemer ved Bryggebroen og krydset Rundholtsvej/Artillerivej - møde med TMF
- Trafiksikkerhed på Vejlands Allé - kontakt til borgere og møde m. TMF

Løsning

- at tovholderne fra de enkelte temagrupper giver en mundtlig beretning af status i grupperne
- at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning
- at 60.500 kr. tilbageføres til bydelspuljen.
- at der afsættes 150.000 kr. til bydelsplan arbejdet i 2017

Økonomi

Der tilbageføres i alt 60.500 kr. tilbage til bydelspuljen fra temagrupperne under bydelsplanen.
Bydelspuljen 2017 belastes med 150.000 kr. til bydelsplanarbejdet i 2017.

Videre proces

Aftales på mødet.

 

Beslutning

  Indstillingen blev godkendt.
Til top